Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Biskop: At Hagia Sophia bliver moské er et skridt væk fra den moderne sekulære tyrkiske stat

Berømte Hagia Sophia i Istanbul. Billedet er fra den 10. juli om aftenen. Muslimer har samlet sig for at bede aftenbøn uden for bygningen, efter at en domstol tidligere på dagen banede vejen for, at Hagia Sophia kan laves om fra museum til moské. Det er nu sket. Foto: Murad Sezer/Reuters

Elof Westergaard, biskop og forfatter til blandt andet ”Min byzantinske Notesbog”, Forlaget Gladiator.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Hagia Sophia som museum var del af den vestliggørelse, som fandt sted i skabelsen af det moderne Tyrkiet. Med Islams billedforbud in mente vil vigtige kristne spor formodentlig blive dækket til og bygningens historie, Istanbuls og Tyrkiets historie dermed gjort mindre end den er

I morgen den 24. juli er der igen fredagsbøn i Hagia Sophia i Istanbul. Præsident Recep Tayyip Erdogan gik på tyrkisk tv den 10. juli og annoncerede, at det store bygningsværk, som siden den 1. februar 1935 har tjent som museum, igen skal være moské. Glæden har været stor hos nogle, mens andre som jeg finder det både trist og bekymringsvækkende.

Hagia Sophia er nemlig andet og meget mere end en moské. Og den har netop som museum på bedste vis kunnet fremvise bygningens lange historie og givet den besøgende plads til at fornemme al den åndelige kraft og inspiration, som er udgået fra dette sted.

Den beslutning, man i den forholdsvis unge tyrkiske stat under Mustafa Kemal Atatürk tog i november 1934 om, at Hagia Sophia skulle være museum, er nu omstødt, og lovgrundlaget fra dengang erklæret for ugyldigt.

Argumentet er, som jeg har forstået det, at sultan Mehmed II, som erobrede Konstantinopel i 1453, havde overdraget ejendomsretten til en fundats, der sikrede, at den gamle bygning altid skal tjene som moské.

Argumentet forekommer, selvom det betjener sig af et historisk argument, historieløst, idet man ser bort fra, at bygningen oprindeligt blev bygget som kirke og i godt 900 år fungerede som et kristent Guds hus.

Den store bygning, der ligger nærmest som et kæmpeskib forankret på land og med det helt overvældende kuppelhvælv, er en konstruktion fra det 6. århundrede e.Kr.

Det var kejser Justinian, som lod kirken opføre. Han satte datidens fremmeste arkitekter, Antemios fra Tralles og Isidoros fra Milet, på opgaven, og de skabte en bygning, som er blevet normsættende for alt ortodoks-kristent kirkebyggeri siden.

I Hagia Sophia findes endvidere rige kristne spor, for eksempel den helt vidunderlige mosaik af Kristus, Maria og Johannes Døberen. De tre ansigter udtrykker på stærkeste vis den byzantinske kristendoms væsen, det vil sige det genuint menneskelige og det guddommelige.

Hagia Sophia har således en rig historie, der går langt bag om Mehmed II. 900 år som kirke, 500 år som moské og knap 100 år som museum. Nu vender historiens hjul sig, og bygningen bliver igen moské. Præsident Erdogan skriver sig dermed ind blandt den række af sultaner, som i årene efter erobringen af Konstantinopel konverterede en række af byens byzantinske kirker til anden brug.

Præsident Erdogan kan have mange grunde til at ændre bygningens status netop nu: en trængt økonomi og måske et ønske om at tilpasse sig de mere nationalistiske og konservative strømninger, som dele af hans eget parti også rummer.

Skiftet skal dog først og fremmest ses i lyset af det opgør eller måske rettere den revision, som i disse år finder sted, af grundlaget for den moderne tyrkiske stat.

Hagia Sophia er del af den standende debat om tradition og modernitet, islam og sekularisme. Samme år, som Hagia Sophia blev til museum, flyttede man den ugentlige helligdag fra fredag til søndag. Året før fik kvinder stemmeret i Tyrkiet, og tyrkerne fik efternavne.

Hagia Sophia som museum var således del af den vestliggørelse, som fandt sted i skabelsen af det moderne Tyrkiet. Tilbageføringen af Hagia Sophia som moské kan derfor vanskeligt ses som andet end et skridt væk fra den moderne sekulære tyrkiske stat.

Konkret med islams billedforbud in mente vil vigtige kristne spor formodentlig blive dækket til og bygningens historie, Istanbuls og Tyrkiets historie dermed gjort mindre, end den er.

Det er en kulturhistorisk tragedie.

Elof Westergaard er biskop og forfatter til blandt andet ”Min byzantinske notesbog”, Forlaget Gladiator.

Skiftet skal først og fremmest ses i lyset af det opgør eller måske rettere den revision, som i disse år finder sted, af grundlaget for den moderne tyrkiske stat. Hagia Sophia er del af den standende debat om tradition og modernitet, islam og sekularisme.

Elof Westergaard