Det er med stor undren, jeg gennem de seneste uger har fulgt kritikken af ”Bibelen 2020”, og de voldsomme angreb, som er blevet rettet mod denne udgivelse både nationalt og internationalt.
”Bibelen 2020” er i sig selv en præstation, kulminationen af et mangeårigt arbejde, hvor vi som læsere undervejs har kunnet glæde os over udgivelserne af de enkelte bibelske skrifter på nudansk. ”Bibelen 2020” har desuden for mig de sidste par måneder her under coronanedlukningen af Danmark været til stor glæde og inspiration, trøst og opbyggelse.
Den politisering, som finder sted fra kritikernes siden, rammer for mig at se ved siden af.
At ordet Israel i ”Bibelen 2020” i oversættelsen af de nytestamentlige skrifter er omskrevet med ordet ”jøder” eller ”det jødiske folk” er på ingen måde med til ”at minimere Israels tilknytning til det bibelske univers”, sådan som det bliver påstået i den store helsidesannonce, der var indrykket af ICEJ Danmark i Kristeligt Dagblad lørdag den 2. maj.
Tværtimod er udgivelsen nu af hele Bibelen på nudansk med til at understrege den stærke forbindelse. I 2007 kom Det Nye Testamente på nudansk i ”Den nye aftale”, med udgivelsen af hele Bibelen på nudansk bliver kristendommens jødiske rødder og forbindelserne til dette geografiske område kun styrket. Det Nye Testamente står nu ikke alene.
Jeg havde i 2017 glæden af at skrive forordet til udgivelsen af Salmernes Bog på nudansk kaldet ”Tak”. Der er naturligvis steder i ”Tak”, hvor jeg foretrækker den autoriserede oversættelser, og der er endda vers, hvor endnu ældre oversættelser præget af større patos for mig har forrang.
Men det, som slog mig dengang ved læsning af Salmernes Bog og nu igen i de seneste måneder gennem daglig læsning i Bibelen på nudansk, er, hvor eksistentiel og klart de bibelske tekster træder frem i den nye oversættelse.
Vi kan diskutere, hvorvidt det eksistentielle perspektiv, sprogligt betonet i oversættelsen, nogle steder gør omverdenen mindre og i for høj grad mindsker geografien og det metafysiske rum, men det er en anden diskussion end den stærkt politiserende og for mig at se helt urimelige kritik, som er fremkommet, af ”Bibelen 2020”.
Elof Westergaard er biskop over Ribe Stift.