Biskop: Landsforeningen af Menighedsråd går forkert af stiftsanalysen

Det undrer mig, at Landsforeningens bestyrelse tilsyneladende ønsker at skabe kløfter mellem stifter og menighedsråd, skriver biskop Henrik Stubkjær

Stiftsanalysen handler om stiftsadministrationernes organisering, deres personale og personalets kompetencer, skriver biskop Henrik Stubkjær.
Stiftsanalysen handler om stiftsadministrationernes organisering, deres personale og personalets kompetencer, skriver biskop Henrik Stubkjær. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Formanden for Landsforeningen af Menighedsråd skyder igen i avisen i tirsdags på Kirkeministeriets oplæg udgivet som opfølgning af Rambøll/Carves stiftsanalyse og på mit forsvar for oplæg og proces i indlægget: ”Demokratisk samtale er mere end spørgeskemaer”.

Det er faldet formanden Søren Abildgaard for brystet, at oplægget med de 16 forslag til at forbedre stiftsadministrationernes arbejde følges af en økonomisk genopretningsplan til 20 millioner kroner. Det kan lyde voldsomt, men virkeligheden er en anden. Udgifterne til stifternes drift og til drift af de stiftssamarbejder var på 89,1 million kroner i 2018.

Forslaget i Kirkeministeriets udspil til budget for år 2020 er på 89,3 millioner kroner. Altså en samlet stigning på 200.000 kroner for 10 stiftsadministrationer. I parentes bemærket svarer den samlede udgift til alle 10 stiftsadministrationer til godt en procent af den samlede folkekirkelige økonomi, mens menighedsråd og provstier råder over cirka 80 procent.

Hvorfra kommer så de 20 millioner kroner, som Søren Abildgaard anfører? De er ikke udtryk for ekstra bevillinger – men for omlægninger af en række åremålsbestemte projektbevillinger og tillægsbevillinger, en række besparelser, og genopretning af administrationsmidler, der skal sikre øget effektivitet, større åbenhed, bedre kommunikation, evnen til at agere på de mange udfordringer, samfundet møder os med i kirken.

Alt sammen for at stiftsadministrationen kan optimere samarbejdet med både stiftsråd, menighedsråd, provstier og andre aktører.

De 20 millioner kroner svarer til cirka 2,5 promille af kirkens samlede økonomi, som Landsforeningen altså i sidste ende sammen med provster og biskopper skal være med til at indstille til en ny kirkeminister. Det er meget svært at se, at det skulle udgøre noget demokratisk problem.

Søren Abildgaard efterlyser endvidere demokratisk kontrol. Stiftsanalysen tog sit udgangspunkt i en stor brugerundersøgelse, hvor 92 procent af menighedsrådene deltog. Her blev der spurgt ind til samarbejde, vejledning og rådgivning fra stifterne. Menighedsrådenes svar har dannet udgangspunkt for konsulenternes undersøgelse, og derfor har menighedsrådene haft indflydelse på de 16 områder, konsulenterne har identificeret. Stiftsanalysen handler om stiftsadministrationernes organisering, deres personale og personalets kompetencer.

Det er for mig at se ingen mangel på demokrati, at den interne organisering af stiftsadministrationernes arbejde og stiftssamarbejder om centre på tværs af stifter varetages af stiftskontorchefer og biskopper, da det er det, vi er valgt til.

På samme måde er det heller ikke mangel på demokrati, at vi som biskopper ikke var inviteret med ind i bearbejdelsen af resultaterne af den medlemsundersøgelse, som Landsforeningen havde i gang i forhold til deres sekretariatsydelser.

Ét sted i processen har man arbejdet med et bredere perspektiv end stifts- administrationerne, og det er i ”Rollefordelings udvalget”, hvor Landsforeningen, provster og biskopper sidder på lige fod.

Det undrer mig, at Landsforeningens bestyrelse tilsyneladende ønsker at skabe kløfter mellem stifter og menighedsråd – rundtom i stifterne arbejder vi i det daglige skulder ved skulder med menighedsråd og distriktsforeninger for at understøtte kirkens primære opgave med at forkynde evangeliet.

Vi har brug for hinanden, og vi har brug for, at vi spiller hinanden gode. Derfor har jeg nu aftalt med Viborg Stifts to repræsentanter i Landsforeningens bestyrelse, at vi inviterer alle vore distriktsforenings bestyrelser til et møde, hvor vi kan drøfte, hvordan vi stadig fremmer et tæt, åbent og inspirerende samarbejde.

Skal vi bevare folkekirken som en folke-kirke, der er bygget op fra neden, har vi brug for, at vi står sammen.

Henrik Stubkjær er biskop i Viborg.