”Så udbrød Peter og sagde til Jesus: ’Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her’.”
Matthæusevangeliet 17, 4
Det er dejligt at være til fest. Og tit synes vi, at de festlige oplevelser får alt for hurtigt ende. Sådan drømmer og begejstres Peter også. For det, som han oplever ved Jesu forklarelse på bjerget, overgår alt, hvad Peter ellers har oplevet. Her er de højt hævet over hverdagens mange bekymringer og besværligheder.
Vi forstår godt Peter: Bare han dog kunne fastholde den vidunderlige oplevelse, han befinder sig midt i. Men det lader sig ikke gøre. Peter kommer ikke i gang med at bygge de hytter, der kan give dem fast ophold på bjerget. Det storslåede syn forsvinder ret hurtigt. Og Peter må pænt følges med Jesus ned ad bjerget igen.
Ja, men må vi så slet ikke glæde os over troens gode oplevelser? Eller over kærlighedens store øjeblikke? Er der kun hverdag – og slet ikke fest? Jo, selvfølgelig lader vi os berige af troens og livets store og stærke øjeblikke. Det vigtigste er at være gode solide ”rugbrødskristne”, men en højtbelagt rejemad en gang imellem gør også noget godt ved os!
Peter får ikke lov at bygge festhytter borte fra andre mennesker og hverdagens møje. Det er, som om Jesus ikke har brug for det, når han slet ikke kommenterer Peters impulsive forslag. Der skal ikke bygges Jesus-huse halvvejs i Himmelen. Her på Jorden, blandt ganske almindelige mennesker, vil Jesus æres og takkes og tilbedes. Dét indså de første kristne hurtigt. Og derfor byggede de gudstjenestesteder midt i folket, for at flest muligt måtte høre og tro og blive frelst. Måtte se Kristi herlighed.
Vi må godt få en tur ”op ad bjerget!” For Herren Jesus under os indholdsrige øjeblikke. Dog ikke nogle, vi skal skrue os selv op til. For det bliver bare manipulation. Nej, Jesus giver os troens og kærlighedens oplevelser. Det var jo ikke Peter, som tog Jesus med op på bjerget. Det var Jesus, som tog Peter med derop! Sådan vil Jesus stadigvæk løfte os for at styrke os til at tro og leve og håbe.
Han giver os ny frimodighed til de almindelige hverdage, der er flest af.
Thomas Kristensen er pastor emeritus.