”Dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.”
Johannesevangeliet 20, 31
Her efter påske hører vi om fire ting, som får afgørende betydning for disciplene:
1) Jesus viser sine sår for dem. De skal forstå, at han ikke er et spøgelse, men til at tage og føle på. Han er anderledes, men dog stadig den samme.
2) Jesus sender disciplene ud i verden med det stærke budskab om tilgivelse og opstandelse. Og med kald til mennesker om at tro på Jesus for at blive frelst.
3) Jesus ånder på disciplene med nye kræfter til deres opgave. Guds Hellige Ånd vil nemlig sætte os i stand til at tro og lære af Jesus. Det er jo sådan, vi skal fortsætte hans gerning her på jord.
4) Jesus giver disciplene fuldmagt til at tilgive mennesker deres synder – men også til at sige: Det her går ikke! Sådan må I ikke leve, hvis I samtidig vil have del i Guds kærlighed! Synd og ligegyldighed og egoisme ser Gud ikke på med milde øjne, for det går altid ud over andre mennesker.
Nu ved disciplene, at Jesus ikke tabte, men vandt. Og at de stadigvæk må regnes med på det hold, som Jesus vil bruge til at vinde verden tilbage. Afgørende for dem. For det var også deres smertelige erfaring, at lever vi ikke i Jesu fred og følge, så tabes både liv og evighed.
De første disciple fik lov at se Jesus som opstanden og mærke på ham. Det gør vi ikke. Men vi skal ikke mangle noget af den grund. For ”salige, er de, som ikke har set og dog tror,” siger Jesus.
Vi kan ikke se ham og røre ved naglegabene i hans hænder. Til gengæld rører hans hænder så os ved dåben og ved nadverbordet med tilgivelsens brød og vin, som jo bærer hans fingeraftryk helt tilbage fra den første påske. Og han rører ved os med sin Ånd til tro og håb, når vi samles om hans ord, og når vi folder vore hænder. Jesu hilser også os ”fred være med jer!” Og da kan vi ikke gøre noget bedre end at sige med på Thomas’ svar: ”Min Herre og min Gud!” For så omsluttes også vi med Guds glæde og frelse.
At få lov at være med i hans flok er jo selve livets mening.
Thomas Kristensen er pastor emeritus.