Bliver, indtil der ikke er mere at gøre

”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”

Matthæusevangeliet 28, 20

I november 2013 ramte en forfærdelig tyfon Filippinerne. Tusinder af mennesker mistede livet, og alt lå i ruiner. Byen Tacloban blev hårdest ramt. Der har siden været mange andre ødelæggende orkaner og naturkatastrofer. Men det, som jeg husker denne tyfon for, var, at den daværende filippinske præsident, Benigno Aquino III, besluttede at rejse til Tacloban, hvor tyfonen havde lavet de værste ødelæggelser, og hvor der var flest døde. Han ville blive i byen, indtil der kom skred i hjælpeoperationerne.

”Jeg bliver, indtil jeg er overbevist om, at der ikke er mere, vi kan gøre her,” sagde han. ”Jeg vil lempe de hårde forhold, som de her mennesker står over for, så hurtigt som muligt,” tilføjede han.

Hvis det havde været en almindelig nødhjælpsarbejder, en fremmed eller en hvilken som helst anden, som havde sagt det samme – og som var flyttet til byen Tacloban – så havde det ikke gjort noget særligt indtryk. Man havde vel bare mødt det med et skuldertræk. For hvad forskel skulle det gøre?

Den store forskel er, at det er præsidenten selv, som kommer, og som lover at ville blive.

Som flytter ud af sit palads i solidaritet med sit folk og lover at ville være hos dem, indtil der ikke er mere at gøre.

Det kan være et billede på, hvordan Gud også valgte at komme til verden i sin søn Jesus Kristus. I ham forlader Gud sin himmel og lader døren stå åben. I Jesus går Gud selv ind i mørket og døden. Han slår sig ned der, hvor det er værst. Han gør sig til eet med al menneskelig nød og lover at blive der, indtil der ikke er mere at gøre.

Og hvor længe det er, siger Jesus selv: Det er nemlig alle dage, indtil verdens ende. Så længe vil han blive hos os, i det samme liv, i den samme verden, i den samme nød, som vi befinder os i.

Troen griber ud efter ham og siger: Du skal være mere end velkommen. For det er dog en glæde og trøst at vide, at vi ikke er alene.

At Gud selv er hos os og bor hos os i det dybeste mørke – og i al sin vælde. Indtil verdens ende.

Steen Skovsgaard er tidligere biskop i Lolland-Falsters Stift.