Biskoppen i Haderslev stift, Marianne Christiansen, har pludselig fået en meget udfarende omsorg for mindretal i sit stift. Dette plejer at være til de bibel- og bekendelsestro gruppers fordel. Der er ikke tal på de sogne, hvor der sidder nogle missionsfolk, som erfarer sig hjemløse i deres sognekirke, fordi præsten prædiker en anden teologi. Der er tradition for, at mange i årenes løb har engageret sig i menighedsråd og dermed i præstevalg. Samtidig har mange benyttet deres demokratiske ret til sognebåndsløsning.
Tænk, hvis disse dele af sognene i Danmark i højere grad kunne imødekommes ved præstevalg i sogne med flere præster. Det vil være en gave, en bønhørelse og en stabilisering af folkekirken, idet det vil binde nogle af de mest trofaste kræfter i folkekirken til deres lokale kirke.
Nu er der enkelte sogne i landet, hvor de bibel- og bekendelsestro grupper faktisk har flertal i menighedsrådet og i årevis har valgt præster ud fra deres personlige overbevisning.
I Kristkirken i Kolding er det blevet udråbt som et problem, og emsige præstekolleger har klaget over ensidigheden i Kristkirken og motiveret folk i sognet til at løse sognebånd væk fra sognet. Samtidig har Kristkirken været velsignet med mange engagerede sognebåndsløsere fra et større område. Nu har biskoppen tilsyneladende besluttet at udskyde et præstevalg til efter næste valg til menighedsrådet og har gennem pressen søgt at motivere folk i sognet til at stille op til menighedsrådet. På den baggrund vil hun imødekomme et muligt mindretal i sognet, som ikke ser sig repræsenteret af de nuværende præster.
I ni år siden seneste præstevalg har folk i sognet haft de demokratiske muligheder, som er gældende i folkekirken. De har haft mulighed for at stille op til menighedsrådet. De har haft mulighed for at løse sognebånd ud af sognet, ligesom andre har haft mulighed for at løse sognebånd til sognet.
Hvis blot én person bliver valgt ind i menighedsrådet, har biskoppen mulighed for at bruge mindretalsparagraffen. Dette er jo en unik beskyttelse af mindretal, som biskoppen gennem pressen har ladet tilflyde offentligheden.
Marianne Christiansen vælger meget bevidst at blande sig i det indre liv i et af de meget velfungerende sogne i hendes stift. Dels ved at hun sandsynligvis vil påtvinge menigheden en præstevikar en periode, helt uafhængig af menighedsrådets valgmulighed. Dels ved at miskreditere det nuværende menighedsråds mulighed for at vælge en præst, der vil fremme kirkens liv og vækst i Kristkirkens sogn.
Hvis biskoppen ville vælge en lige så offensiv praksis i menigheder, hvor der har været såkaldte missionske mindretal i menigheden eller menighedsrådet, ville det ændre den kirkelige geografi betragteligt.
Nu er der blot den detalje, at der er politisk korrekte, og der er mindre politisk korrekte mindretal. Der er ikke meget, der tyder på, at biskoppen vil udvise den samme offensive velvilje over for bibeltro mindretal i masser af sogne i Haderslev Stift. Mindretal og mindretal er åbenbart to ting!
Børge Haahr Andersen er pastoral vejleder i Evangelisk Luthersk Netværk.