Vi har nu fået mange nye medlemmer af Folketinget, og de vil være bekendt med de umenneskelige konsekvenser, lovgivningen har haft for børn interneret sammen med forældre på Udrejsecenter Sjælsmark.
Det skal kort opridses, at det gamle folketing vedtog en lov, der gjorde det muligt at indkvartere børnefamilier på ubestemt tid i et udrejsecenter, drevet af Kriminalforsorgen. Røde Kors, som har påtaget sig ansvaret for sundhedsydelser, skolegang og drift af en beskeden børnehavefunktion, har for et lille års tid siden screenet børn og deres forældre, idet den humanitære organisation efterhånden blev rystet over den menneskelige elendighed i centret. Forinden havde man på et år foretaget 58 underretninger til Hørsholm Kommune om børns mistrivsel og sendt 20 børn til psykologisk behandling.
Screeningen viste, at 61 procent af børnene sandsynligvis ville opfylde kriterierne for en børnepsykiatrisk diagnose, og at yderligere 19 procent muligvis også ville gøre det. I forældregruppen havde 80 procent mistrivsel i en grad, der kan svare til en psykisk lidelse.
Når man ved en screening finder så høje tal, vil konsekvensen være at undersøge alle for henholdsvis børne-, ungdomspsykiatriske og voksenpsykiatriske lidelser. Dette bør de ansvarlige folketingspolitikere naturligvis kræve. Man kan ikke overlade en sådan humanitær ulykke til en minister alene.
Rapporten peger på, at der antagelig er tale om angstlidelser og depressioner.
Undertegnede har tidligere deltaget i undersøgelser af asylansøgere, så vel børn som voksne, efter at de i flere år var sendt rundt fra det ene center til det andet og undervejs var blevet svært skadede. Der fandtes blandt de voksne flere ikke tidligere udredte psykotiske tilstande, og mange børn havde eksekutive forstyrrelser ud over deres angst. Netop disse forstyrrelser giver børnene kroniske skader, hvis de ikke hurtigt diagnosticeres og behandles. Dette kræver naturligvis en børne- og ungdomspsykiatrisk udredning på lige fod med, hvad der tilbydes andre børn på dansk jord.
Eksekutive forstyrrelser dækker over en manglende evne til at nå mål ved hensigtsmæssige og effektive handlinger, kaldet selvregulering. Disse forstyrrelser udvikles fra en tidlig alder og ses tydeligt fra seksårsalderen. De indebærer, at barnet har vanskeligheder med at lære og anvende regler, med abstrakt tænkning, problemløsning, at bevare opmærksomhed, at opbygge en erfaring ud fra tidligere handlinger og at opbygge et indre sprog. Vi bruger alle vort indre sprog til at planlægge reaktioner og handlinger.
Alt dette betyder for disse asylbørn, der har været udsat for et eksperiment, der aldrig burde have fundet sted, at de hverken vil kunne begå sig i hjemlandet, hvor der slet ikke findes behandlingsmuligheder, eller i Danmark uden rettidig hjælp.
Vi sammenligner os som samfund ofte med Norge og Sverige. I Norge tillader man kun, at børnefamilier opholder sig i et udrejsecenter et par døgn. I Sverige har man en tilsvarende grænse på 72 timer. I begge lande har politikerne erkendt, at en belastning derudover vil være uansvarlig.
De nuværende folketingspolitikere bliver nødt til at revurdere den førte politik og hurtigt iværksætte den nødvendige indsats for disse børn, hvis trivsel, udvikling og læring er skadet.
Når man internerer børnefamilier på Sjælsmark, begrundes det med, at de derved bliver motiveret til at udrejse. Rigspolitiet, som står for udrejseproceduren, har imidlertid gennem flere år udtalt, at de motivationsfremmende tiltag ikke får flere til at udrejse frivilligt.
Vi må nu konstatere, at afviste asylansøgere, der anbringes under helbredsnedbrydende, såkaldt utålelige forhold, virkelig får nedbrudt det psykiske helbred. Herved bliver de voksne for hver dag mindre i stand til at udrejse, selvom forholdene i deres hjemlande skulle bedres. Børnene tager skade i et omfang, der vil forfølge dem, uanset om de skal fortsætte deres tilværelse i Danmark eller hjemlandet. Derfor bør vi snarest indlede en professionel rehabilitering af dem og deres familier.
Bente Rich er børne- og ungdomspsykiater.