49.810. Så mange udsatte børn var der ifølge Danmarks Statistik i 2019, som de seneste tal stammer fra. I den milde ende handler det om forebyggende sociale foranstaltninger, i den tunge ende tvangsfjernelser og – i de værste sager – tvangsbortadoptioner.
Mens antallet af udsatte børn er stabilt, er brugen af tvang i kraftig vækst. Tvangsfjernelserne er mere end fordoblet på et årti, og når det gælder det hårdest mulige indgreb, tvangsbortadoption, viser nye tal fra Ankestyrelsen en stigning fra et tilfælde i 2016 til 30 tilfælde sidste år.
Børnerådet, et politisk uafhængigt statsligt råd, der skal sikre børn og unges rettigheder, følger udviklingen nøje. Men hvordan forklarer formand Agi Csonka de voldsomme forandringer?
”Politikerne har længe ønsket at øge antallet af tvangsbortadoptioner. I 2015 indførte Løkke-regeringen nogle lempelser i lovgivningen, så myndighederne ikke længere skulle kunne dokumentere, men kunne nøjes med at sandsynliggøre, at forældrene ikke ville kunne tage sig af barnet. Der er altid en forsinkelse, fra man justerer en lov, til intentionen viser sig i praksis, men det er den ændring, der nu slår igennem.”
Et er det politiske aspekt, men udtrykker det voksende antal sager også ændringer i forældreevnen?
”Jeg tror, det her skal ses som en blanding af, at man er blevet dygtigere til at opdage de alvorlige sager, og at opfattelsen af, hvornår myndighederne skal træde til, har ændret sig. Det så vi med afskaffelsen af revselsesretten i 1997, og siden har vi også fået lovgivning i forhold til psykisk vold i hjemmet. Det handler hver gang om vores grundlæggende syn på, hvad et barn er, og hvilke rettigheder det har. Men jeg tror ikke, forældreevnen har ændret sig.”
Ved tvangsbortadoptioner mister barnet for altid muligheden for at have kontakt til de biologiske forældre. Hvad betyder det for barnet?
”Ifølge FN’s Børnekonvention har børn ret til at kende deres ophav, og i Børnerådet mener vi, at børn skal have mulighed for at blive støttet i en relation til de biologiske forældre – hvis barnet ønsker det. Barnet har ret til at få indsigt i sin anbringelses- og livshistorie, uanset hvornår det beder om det. Det skal man ikke gå på kompromis med.”
Lolland Kommune har de seneste fem år tvangsbortadopteret 14 børn, ifølge Signe Lund (S), formand for kommunens børne- og skoleudvalg, fordi de ser på, ”hvordan vi kan give børnene det bedste børneliv”. Er de for hurtige til at tvangsbortadoptere på Lolland, eller er resten af landet for langsomt?
”Det afhænger af de konkrete sager, og vi skal blive klogere på, om der er forskel på sagerne eller på sagsbehandlingen. Før vi ved det, kan jeg ikke sige, om det er for mange eller for få. Jeg er ikke så optaget af, om man skal tvangsbortadoptere flere eller færre, men det er meget vigtigt, at kvaliteten af sagsbehandlingen er i orden. Og den ved vi halter ude i kommunerne. Flere undersøgelser viser graverende fejl i sagsbehandlingen ved anbringelse af børn. Ifølge Ankestyrelsens børnesagsbarometer fra 2020 blev der for eksempel ikke holdt de lovpligtige samtaler med børnene forud for foranstaltningerne i halvdelen af tilfældene. Og for nogle år siden viste en intern undersøgelse i Københavns Kommune, at der var fejl i samtlige sager om anbringelser. Samtlige!”
Trods den store vækst i tvangsbortadoptioner vil regeringen ifølge udspillet ”Børnene først” lempe kravene til tvangsbortadoption, give plejeforældre lov til at adoptere anbragte børn, hvis de og børnene ønsker det, og tillade at træffe afgørelse om tvangsbortadoption allerede før fødslen. Hvor efterlader det de biologiske forældre?
”Det positive ved udspillet er, at det styrker børnenes rettigheder, og det mener vi i Børnerådet, at der er brug for. I forhold til forældrene skal de tiltag, du nævner, kun bruges, hvor der simpelthen ikke er andre muligheder.”
Man har ikke tidligere tvangsbortadopteret ufødte børn.
”Det kan være nødvendigt at gøre. Men det er afgørende, at de, der træffer beslutningen, har den fornødne faglige ekspertise til rådighed, og at der er den fornødne retssikkerhed.”
Men hvad med de biologiske forældre?
”Man kan kun bruge reglerne, hvis man vurderer, at forældrene ikke har forældreevnen, men vi taler om meget, meget få sager. Biologiske forældres rettigheder skal ikke tilsidesættes i almindelighed, men i ekstreme sager kan man blive nødt til at gøre det.”
Det rejser spørgsmålet, om børnene er forældrenes eller statens?
”Ifølge Børnekonventionen har børn rettigheder i sig selv, de er aldrig kun forældrenes børn. De har ret til at leve et trygt liv i trivsel og udvikling, og de rettigheder står vi i Børnerådet op for. Børnene er deres egne, og som samfund har vi et ansvar for alle borgere. Også børnene.”