I DISSE UGER vises dokumentarserien ”Guds bedste børn” på TV 2, der blandt andet dokumenterer, hvorledes børn udsættes for og overværer såkaldte dæmonuddrivelser i lukkede kristne miljøer. Seancer, hvor børn og voksne i menigheden bliver holdt fast, mens de bliver skreget ind i hovedet med tungetale og højlydte bønner.
Dæmonuddrivelser er ikke for børn. Børn tænker og opfatter meget konkret. Og dæmonuddrivelse virker uforudsigeligt og diffust. Det kan sammenlignes med adfærden hos forældre, der er påvirket af alkohol eller stoffer: Det skaber basal utryghed hos barnet, der ikke kan søge hjælp hos de voksne, hvor nogle er ude af kontrol.
Et tidligere medlem af det kirkelige miljø omkring Ruth Kristiansen og Bandholm Hotel (tidligere Faderhuset) fortæller, hvorledes overværelsen af disse dæmonuddrivelser stadig præger hendes hverdag negativt i form af blandt andet angst.
Dokumentaren viser også, hvordan børn, der er en del af det kirkelige miljø omkring samme Ruth Kristiansen, er flyttet væk fra deres forældre til hemmelige adresser i udlandet. Tidligere medlemmer af miljøet fortæller, hvorledes ”disciplinering” af blandt andet børn ved militærlignende øvelser er en del af miljøet.
Dokumentaren går tæt på, og dens skildringer ryster os, men vi er ikke overraskede, desværre. Børns Vilkår har de seneste 10 år fulgt lukkede kristne miljøer, hvor børn og unges rettigheder krænkes. Og hvor deres trivsel og udvikling trues.
Vi har hørt om børn og unge, der bor i lukkede miljøer, hvor de aldrig er sammen med andre børn uden for det kristne fællesskab – eller hvor de går i skole, men skal holde sig isoleret fra deres ikke-troende kammerater. Og hvor de bliver afkrævet total lydighed og aldrig at have en personlig mening om noget som helst.
Der findes mange helt fredelige frikirker, der samtidig udfører et godt stykke socialt arbejde. Men som hele Danmark kan se i dokumentarerne, findes der desværre også frikirker, der udsætter børn for psykiske og fysiske overgreb.
Vi har talt med en del unge, som er brudt ud, og de fleste af dem har store ar på sjælen – flere af dem lider af angst, posttraumatisk stress, og nogle lider af selvmordstanker. Sporene af det, de som børn har oplevet, trækker dybe spor ind i voksenlivet.
VI SKAL VÆRE MEGET BEDRE TIL at bryde ind i disse familier og hjælp børnene og de unge. Som det er i dag, er myndigheder og fagpersoner slet ikke gearede til denne indsats.
Vi efterlyser derfor faglig specialviden, som lærere, pædagoger og socialforvaltninger kan trække på. Vi efterlyser også steder, der kan gribe de unge, når de er brudt ud af de lukkede miljøer, så de ikke står helt alene. For med bruddet følger også udstødelsen.
Når vi herhjemme debatterer negativ social kontrol af børn og unge, fokuseres der i vid udstrækning på særligt piger i nogle radikale muslimske miljøer, der er underlagt familiens kontrol i forhold til adfærd og sociale aktiviteter. Og ja: Vi skal som samfund være langt bedre til at hjælpe denne gruppe børn og unge.
Samtidig må vi ikke glemme den betydelige gruppe af børn og unge, der vokser op med lignende problemstillinger i lukkede kristne miljøer. De skal ikke lades i stikken.
Har vi da ikke religionsfrihed i Danmark? Jo. Men religionsfrihed giver ikke fribillet til at begå fysiske og psykiske overgreb på børn.
Rasmus Kjeldahl er direktør i Børns Vilkår.