Prøv avisen
Debat

Børns Vilkår: Børn ned til seksårsalderen skal kunne få foretaget juridisk kønsskifte

Skal børn helt ned til seksårsalderen kunne få skiftet cpr-nummer og dermed få foretaget et juridisk kønsskifte? Det mener Børns Vilkår. Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix

Rasmus Kjeldahl

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Når børn ønsker at skifte køn, er det ikke en fiks idé, der er opstået overnight. Det handler ikke om drenge, som gerne vil gå i nederdel, eller piger, der vil klippes korthåret, skriver formanden for Børns Vilkår

For nogle år siden skulle en mormor på ferie i Tyrkiet med sin datter og sit barnebarn. De kaldte turen ”Tre tøser til Tyrkiet”.

Men rejsen fik en skidt start. Barnebarnet, som er transkønnet, stod nemlig registreret som dreng i sit pas. Ifølge mormoderen betød det, at paskontrollen opførte sig så mistroisk, at de frygtede, pigen skulle trække bukserne ned for at bevise, at køn og pas stemte overens.

”Kan man forestille sig noget mere ydmygende? Imens det stod på, kunne jeg se, hvor angst og elendigt mit barnebarn havde det,” skriver pigens mormor.

Oplevelsen slår hovedet på sømmet i debatten om juridisk kønsskifte. For jo – modsat hvad kritikere har sagt, så kan et enkelt tal gøre en afgørende forskel for transkønnede børns trivsel. Derfor er det også positivt, at der tegner sig et politisk flertal for at sænke den nuværende aldersgrænse for juridisk kønsskifte.

I Børns Vilkår mener vi, at børn ned til seksårsalderen skal kunne få foretaget juridisk kønsskifte – med forældrenes samtykke. På den måde kan børnene starte i skole med et cpr-nummer, der stemmer overens med deres kønsidentitet. Fra børn er 15 år skal forældres samtykke ikke længere være nødvendigt.

Allerede i børnehavealderen kan børn identificere sig med et andet køn end det, de er blevet tildelt ved fødslen. Derfor er der også børn, som skifter navn.

Men så længe cpr-nummeret er det samme, vil børnene i offentlige instanser blive læst forkert og møde forhindringer – når de rejser, låner en bog på biblioteket, er ved lægen, eller gerne vil gå til holdsport.

I debatten har kritikere fremført, at seks år er alt for tidligt. At børn jo først er seksuelt modne i puberteten og derfor ikke kan tage stilling til kønsidentitet inden da. Men vi mener, det er skævt at bruge seksualitet som argument i en debat, der handler om børns kønsidentitet og ikke om deres fremtidige seksuelle præferencer.

På ”BørneTelefonen” får vi henvendelser fra børn, der fortæller, at de føler sig ensomme og ikke møder forståelse for deres tanker om at identificere sig med et andet end deres biologiske køn.

Kønsidentitet er generelt et emne, der fylder hos mange børn, og derfor har vi også designet indgangen til vores rådgivning, så børnene ikke puttes ned i kassen ”pige” eller ”dreng”, men kan definere sig uafhængigt af køn.

Det er afgørende, at børnene bliver mødt i deres følelser, da det ellers kan udvikle sig til alvorlig psykisk mistrivsel.

En ny grænse for juridisk kønsskifte kan derfor heller ikke stå alene. Den vil ikke løse alle de udfordringer, transkønnede børn står med. Men vi mener ikke, at dét er et argument for ikke at løse de konkrete problemer, som den manglende mulighed for juridisk kønsskifte giver.

Forældre spiller selvfølgelig en kæmpe rolle, når vi taler transkønnede børn under 15 år. Vi tror ikke, der vil være forældre, som vil presse deres børn til at skifte juridisk køn, og vi kender heller ikke til sager med afsæt i dén problematik fra vores over 50.000 årlige henvendelser fra børn.

Vi er derimod optagede af at sikre, at både børn og forældre får så megen viden og støtte som muligt. De skal tilbydes rådgivning om, hvad det betyder at lave juridisk kønsskifte, og de skal vide, hvor de kan få hjælp og behandling.

Når børn ønsker at skifte køn, er det ikke en fiks idé, der er opstået overnight. Det handler ikke om drenge, som gerne vil gå i nederdel, eller piger, der vil klippes korthåret.

Det handler om børn, som er så ulykkelige over deres køn, at de ikke kan sove om natten. Lad os hjælpe dem og på et oplyst grundlag give dem et cpr-nummer, der stemmer overens med deres kønsidentitet.

Rasmus Kjeldahl er direktør for Børns Vilkår.