Børns Vilkår: Danmark har alle forudsætninger for at kunne hjælpe hjemvendte børn og mødre

Det er for os en indlysende humanitær forpligtelse at få alle danske børn og mødre hjem fra Syrien. Især fordi vi som land har alle forudsætninger for at kunne sætte ind med de rigtige indsatser, skriver Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår

Vi har i Danmark alle forudsætninger for at kunne sikre en reintegration af både børn og mødre, mener Rasmus Kjeldahl.
Vi har i Danmark alle forudsætninger for at kunne sikre en reintegration af både børn og mødre, mener Rasmus Kjeldahl. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Der er mange dilemmaer i debatten om, hvorvidt Danmark skal hente de danske børn og deres mødre hjem fra Syrien. Sådan er det, når en sag indeholder både humanitære, sikkerhedspolitiske og udlændingepolitiske perspektiver.

Alligevel er grundpræmissen ret ligetil: Børn skal aldrig straffes eller stå til ansvar for deres forældres valg og handlinger. I henhold til FN’s Børnekonvention forpligter medlemsstaterne sig til at sætte barnets tarv i første række, uanset hvem deres forældre er.

De danske børn i Syrien har brug for – og ret til – omsorg, stabilitet, positive fællesskaber, uddannelse, tilhør og medborgerskab. Alt dette har vi mulighed for at give dem her i Danmark.

Henter vi børnene hjem uden deres mødre, er det dog primært nye traumer, vi giver dem. Børnene risikerer at vokse op med skam, skyld og bekymringer for, hvordan den efterladte familie klarer sig. De kan opleve adskillelsen fra deres mor som en straf frem for en hjælp, og dermed vil deres forudsætninger for at kunne trives og udvikle sig her i Danmark være markant forringede. Vi vil opleve børn, der får følelses- og adfærdsmæssige vanskeligheder i langt højere grad, end hvis de får lov at bevare kontakten med deres mødre.

Samtidig er der generel enighed i forskningen og blandt eksperter om, at særligt børn udgør en væsentlig motivation i vejen ud af ekstremisme.

Hvis mødrene bliver afskåret fra al kontakt med deres børn, vil det med stor sandsynlighed mindske deres motivation for at forlade et ekstremt miljø. Ligeledes vil risikoen for, at også børnene bliver radikaliseret senere hen, være større, hvis de får en oplevelse af, at Danmark vender deres mødre ryggen frem for at hjælpe dem i sikkerhed. Vi kender selvsagt ikke til mødrenes forældrekompetencer. Disse må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Men alle børn vil som minimum have brug for vide, at deres mødre er i sikkerhed, og under hvilke forhold og hvor ofte de kan se og tale med dem.

Vi har i Danmark alle forudsætninger for at kunne sikre en reintegration af både børn og mødre. Den danske kapacitet på resocialiserings- og sikkerhedsområdet er blandt verdens bedste.

Et hold af specialiserede fagpersoner kan stå klar til at møde børnene og deres mødre. De kan tilbydes terapi, hjælp til social interaktion i børnehave, fritidshjem, skole og så videre, faglig støtte i skolen, særlig skoletilbud/dagbehandling, anbringelse i plejefamilie som aflastning eller egentlig anbringelse.

Hvis man vurderer, at der er grundlag for tvangsfjernelse i konkrete sager, kan man lave en midlertidig anbringelse af børnene uden samtykke. Det kræver en konkret vurdering i hver enkelt sag. Vi kan ikke lovligt eller socialfagligt forsvarligt bare lave en løsning, der gælder for den samlede gruppe børn og mødre – det vil minde om en ny barnebrudssag. Hvis nogle af de hjemvendte mødre bliver dømt og skal afsone en straf, er det ikke nogen undskyldning for at afbryde kontakten mellem dem og deres børn. Børn kan besøge forældre i fængsler i særligt indrettede besøgslokaler, og der er organisationer, som er specialiserede i at støtte børn af fængslede forældre.

Det er for os en indlysende humanitær forpligtelse at få alle danske børn og mødre hjem fra Syrien. Især fordi vi som land har alle forudsætninger for at kunne sætte ind med de rigtige indsatser. Børnenes relation til deres nærmeste omsorgspersoner er dog en vigtig faktor for, om vi lykkes.

Rasmus Kjeldahl er direktør i Børns Vilkår.