”BØRNS VILKÅR kæmper for, at ingen børn i Danmark svigtes – hverken af barnets nærmeste voksne eller af samfundet”.
Sådan beskriver Børns Vilkår sit arbejde på organisationens hjemmeside, og det er vanskeligt at være uenig i. Intet barn har fortjent at blive svigtet, men har krav på en tryg opvækst omgivet af omsorgsfulde voksne.
Derfor undrer det os, at direktøren for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, i avisen den 13. august taler varmt for forslaget om at tillade juridisk kønsskifte for børn helt ned til seksårsalderen.
Han begrunder det blandt andet med, at børn i den alder kan identificere sig med et andet køn end det, som barnet blev født med.
For nogle uger siden satte Kristeligt Dagblad fokus på, at en række interesseorganisationer – herunder Børns Vilkår – ikke er værdineutrale og uden en bestemt politisk dagsorden, selvom de ofte fremstilles som upartiske sandhedsvidner på deres område. Gælder det også i denne sag, så man bevidst ser bort fra kritiske aspekter?
Flere eksperter har advaret imod at tillade juridisk kønsskifte for så små børn. Margrethe Brun Hansen, cand.psych. og forfatter til flere bøger om børneopdragelse, sagde i denne avis den 2. august:
”Når man er 18 år, kan man tage den beslutning. Ikke før. Som barn er man ikke klar over konsekvenserne af et juridisk kønsskifte.”
Samme dag udtalte Kuno Sørensen, der er en anerkendt psykolog fra Red Barnet i lighed hermed, at aldersgrænsen på 18 år er passende.
Modarbejder Børns Vilkår ikke selv disse udsagn på hjemmesiden, når organisationen – tilsyneladende bakket op af et flertal i Folketinget – så entydigt anbefaler juridisk kønsskifte for børn helt ned til børnehavealderen?
Birte Smidt, som er behandlingsansvarlig på Sexologisk Klinik for transkønnethed i Region Hovedstaden, udtalte allerede tilbage i juni 2014 til Morgenavisen Jyllands-Posten:
”Mange børn fastholder ikke deres transkønnethed over tid, og så skal de skifte tilbage. Det er bekymringsværdigt.”
Vi deler i dén grad bekymringen. For hvis forældre med opbakning fra blandt andre Børns Vilkår og velvillige politikere vælger at lade deres barn få juridisk kønsskifte, fordi det pågældende barn i en periode i barndommen synes at identificere sig mere med det modsatte køn, men senere føler sig som det køn, det nu engang blev født som, så vil barnet eller den unge jo atter skulle skifte juridisk køn. Undersøgelser viser, at ikke så få af de børn og unge, der på et tidspunkt definerer sig som transkønnede, senere får det godt med deres biologiske køn.
Vi har svært ved at se, at anbefalingen fra Børns Vilkår på bedste vis varetager barnets tarv. Det vil tværtimod bidrage til større identitetsmæssig forvirring, og forskningsmæssigt er der ikke et entydigt billede for anbefalingen.
En lovgivning for juridisk kønsskifte baserer sig mere på følelser og rettigheder end på fakta. Det er også langt fra klart, hvilke juridiske konsekvenser en seksårigs juridiske kønsskifte kan få. Ligesom det uundgåeligt vil have en bagside i forhold til relationerne mellem barnet og de voksne, hvis køn bliver gjort flydende og foranderligt for børn. Sagen må ikke bare gøres til et spørgsmål om børns og deres forældres selvbestemmelsesret til at vælge køn til eller fra. Meget andet er på spil!
Vi skal naturligvis både som forældre og som samfund støtte børn og unge, der måtte føle sig fanget i det forkerte køn. Men samtidig må vi også insistere på, at vi lader børn være børn og ikke pålægger helt små børn ansvaret for noget så fundamentalt som at overskue konsekvenserne af et juridisk kønsskifte.
Christian Borrisholt Steen er foredragsholder og tidligere medlem af Det Etiske Råd. Hans-Ole Bækgaard er præst og formand for Indre Mission i Danmark. Peter Øhrstrøm er professor og tidligere medlem af Det Etiske Råd. Stig Grenov er landsformand for Kristendemokraterne (for tiden på orlov).