Verden omkring os har for længst indset, at bogmoms er kulturpolitik. Ikke bare et lille ligegyldigt hjørne af et perifært politikområde. Den er en central del af fremtidens kultur- og mediepolitik. Den er bydende nødvendig for sammenhængskraften i den danske sprog- og kulturkreds, der aldrig har været mere udsat.
Bøger – digitale eller lavet af papir – er en del af åndslivets ”kritiske infrastruktur”. Ligesom vi har brug for forsyningssikkerhed af el, vand og varme, så har samfundet brug for åndelig forsyningssikkerhed. Det er trods alt stadig i bogen, at tidens vigtigste idéer og viden formuleres og deles. De garanterer en stadig tilstrømning af viden, der bliver stillet til rådighed for os allesammen. Sammen med de velbesøgte biblioteker og boghandlerne med deres personlige rådgivning (som ingen algoritme på nettet kan matche) og selvfølgelig de mange forfattere, der tager det på sig at dele deres inspiration og viden med resten af verden. Når de samles op af andre medier, giver det en en trickle down -effekt af perspektiver på samfund og kultur, som det er ret svært at forestille sig, at vi skulle kunne leve uden. Det handler ikke om at være sentimental på vegne af bogen som medie, men en reel bekymring for, hvordan fremtiden ser ud for bogbranchen.
Noget er ved at ske, og corona sætter en stod fed streg under krisen. Danmark indtager en suveræn europæisk førsteplads i bogmoms. I Sverige er momsen på bøger på 6 procent. I Norge 0 procent. England 0 procent. Frankrig 5,5 procent. I Danmark er bogmomsen 25 procent. Det skævvrider naturligvis markedet sammenlignet med vores naboer. Om det er en kriminalroman eller Kants samlede værker, så vil en lavere moms betyde, at flere vil føle sig fristet til – og have mulighed for – at kaste en bog i indkøbskurven. Flere vil få noget ud af at skrive en bog, og forlagene vil være bedre rustet til at sikre udgivelser af allerhøjeste kvalitet, der kan indgå i den offentlige debat.
Det er uforståeligt, at danske politkere ikke for længst har grebet muligheden for at anerkende bogbranchens enorme betydning i det økosystem af viden og kritik, der er selve demokratiets motor.
I det kommende medieforlig får de chancen for at lave en tværpolitisk aftale, der langt om længe skaber en økonomisk bæredygtig branche. Mediepolitik handler om selve livsnerven i vores demokrati, nemlig den demokratiske samtale, kritik af autoriteter uanset politisk standpunkt og almindelig meningsudveksling. Bøger, eller rettere den viden, der er i dem, er den benzin, der fylder demokratiets tank med nyt brændstof. Men kritikmotoren kører kun, hvis den er velplejet.
Desværre kan man ikke tage for givet, at bøgerne vil strømme ud på det frie marked i fremtiden. Politisk må man ikke forsømme at give bogbranchen en hjælpende hånd ved at nedsætte momsen på bøger. Det vil ikke kun sætte gang i salget her og nu, men på langt sigt sikre branchens overlevelse.
Kristoffer Lindhardt Weiss er direktør i Arkitektens Forlag.