Prøv avisen

Politiker: Borgerforslag er en demokratisk narresut

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Indimellem har et borgerforslag da givet lidt debat, men de fleste af debatterne var der jo i forvejen, skriver politiker fra Det Konservative Folkeparti

Borgerforslagsordningen har fejret to års fødselsdag, og selvom mange politikere var skeptiske, da den blev indført, så er der nu tilsyneladende bred enighed om, at det har været en succes. Men hvorfor egentlig? Det er faktisk lidt svært at forstå. Under to procent af de 500 borgerforslag, der er blevet stillet, har opnået de nødvendige 50.000 underskrifter. Ingen af de ni forslag, der har fået mere end 50.000 underskrifter, er blevet vedtaget i Folketinget, men et par af dem er blevet gennemført på andre måder – og det var de nok blevet alligevel, også uden borgerforslaget.

Af de ni forslag er seks mere eller mindre direkte stillet af interesseorganisationer, som man må antage i forvejen havde ret gode kommunikationskanaler til partierne. Flere af dem er tilmed blevet understøttet af tilkøb af reklameplads på sociale medier, bannerreklamer med mere. Ikke ligefrem udtryk for det græsrodsengagement, der vel egentlig skulle være begrundelsen for at indføre ordningen.

Jeg mener, det er svært at konkludere andet, end at borgerforslagsordningen er en demokratisk narresut, der hverken gør fra eller til. Indimellem har et borgerforslag da givet lidt debat, men de fleste af debatterne var der jo i forvejen, og i en del tilfælde var der faktisk også blevet konkluderet på dem, før et borgerforslag krævede ”omkamp” og fik en sag behandlet endnu engang.

Politikerne mener forhåbentlig det, de mener, borgerforslag eller ej. At 50.000 mennesker, som i denne sammenhæng ikke er særlig meget, skriver under på et eller andet, får forhåbentlig ikke nogen politikere til at ændre holdning. Så må man i hvert fald føle sig gevaldigt snydt som vælger, der troede man stemte på noget andet. Tilbage står, at den mest effektive og direkte indflydelsesmulighed, der eksisterer i det danske repræsentative demokrati, er at melde sig ind i et politisk parti.

Det er der desværre ikke så mange, der gør mere, men det burde de, for der er der faktisk meget store muligheder for at blive hørt og få politikere meget direkte i tale. Det kræver selvfølgelig, at man udvikler en mere eller mindre sammenhængende holdning til, hvilken vej samfundet skal bevæge sig, og ikke bare stirrer sig blind på et lille hjørne, som man kan stille et borgerforslag om.

Læserbrevet er skrevet af Nikolaj Bøgh, der er rådmand på Frederiksberg for Det Konservative Folkeparti