Prøv avisen
Debat

Bredt politisk flertal bør stå bag Grundtvig-udgivelse

Katja Gottlieb

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Grundtvigs betydning for dansk kultur og samfund er umulig at overvurdere, skriver næstformanden i Dansklærerforeningens folkeskolesektion

De fleste kan sikkert benævne en håndfuld titler på Grundtvigs sange og salmer. De kan sikkert også kvække sig gennem første vers af ”Et barn er født i Betlehem” uden at skulle finde læsebrillerne og se, hvad der egentlig står i det hæfte, man snart igen spadserer rundt om juletræet med, mens man på en og samme tid forsøger både at holde svigermor i hånden og undgå at træde på katten. Men hvad Grundtvig ellers skrev er i høj grad ukendt for de fleste.

Det er ikke så underligt, for hans produktion var enorm. Han skrev ikke bare digte og sange, men også historiebøger, tidsskriftartikler, håndbøger, forelæsninger, afhandlinger, pamfletter og meget mere mellem himmel og jord. På trods af, at de færreste har læst sig igennem dette omfattende værk, er det alligevel almindeligt kendt, at hans indflydelse har strakt sig længere end til sangbøgerne. Grundtvigs betydning for dansk kultur og samfund er umulig at overvurdere, og ikke mindst har hans tanker spillet en central rolle i udviklingen af den folkeskole, de fleste af os har gået i. Den skole, der har spillet en central rolle i forhold til udviklingen af et samfund, der skeles misundeligt til fra mange steder i verden.

Grundvigs skoletanker er formuleret i en række af hans mange skrifter, men det er særligt i ”Skolen for Livet og Academiet i Soer borgerlig betragtet” (1838), han peger en retning ud, som vi i dag kan høre i folkeskolens formålsparagraf, der jo betoner, at folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Grundtvig bidrog med sine tanker i høj grad til at skabe et folk. Et ”vi”, som kan genfindes i de fleste af hans salmer, hvor det netop er et ”vi” og ikke et ”jeg”, der står som grundled i modsætning til en lang række andre salmeforfatteres i øvrigt også fremragende arbejder.

Det kan på den baggrund undre skolemennesker, at det i disse tider, hvor finansloven genforhandles, er den siddende regering, der tilsyneladende ikke ønsker at videreføre den påbegyndte forskning i Grundtvigs værker. Et arbejde, der har stået på i en længere årrække og i skrivende stund kun er halvt færdigt. Og ikke mindst et arbejde, der er helt centralt i forhold til, at der også i fremtiden kan forskes i Grundtvigs værker, og at disse kan bæres med os videre ind i fremtiden til gavn for fællesskabet. Det ville være ønskværdigt, hvis der stod et bredt politisk flertal bag denne beslutning.

Katja Gottlieb er næstformand i Dansklærerforeningens folkeskolesektion.