Prøv avisen
Ordet

Bruger stormen som prædikant

Steen Skovsgaard

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Tanker til eftertanke af D.G. Monrad

I november 1872 var der en stor og forfærdelig stormflod over Lolland-Falster. I den forbindelse forfattede D.G. Monrad denne bøn:

”Herre, din hånd har for få uger siden hvilet tungt på egne, der ligger os nær. Vi er så lavmælede, når vi prædike din vælde, og menneskene er så sløve og dorske til at høre. Så tager du selv til orde, så bruger du stormen som prædikant og de frådende bølger som budbringere om din magt, for at menneskene skulle komme ihu, hvad de og al deres lykke vel er, blomstrende dejligt ved morgengry, og inden solen går ned, skyllet bort af de vilde vande, for at de skulle komme ihu, hvor skrøbeligt menneskeliv og menneskelykke er, at der må komme alvor ind i sjælen, og at vi ej må glemme, at over det daglige livs jævne, rolige gang står en almægtig Gud, står dom og gengældelse.

Herre, vi bede for de mange sjæle, der så pludselig reves bort fra dette liv til regnskabets dag; døm dem mildt, o Gud, for Jesu Kristi skyld! Du har givet os et varsel, du har ladet os høre en enkelt tone af domsbasunens røst. Hvem ved, hvor mange af os, der ville blive kaldte bort i et nu, pludselig, uventet.

Lad os hver dag være beredte til dødens stund! Lær os at våge, lær os at bede! Og kom ihu de mange, der har set deres hele timelige velfærd ødelagt; og som pludseligt har set den jordiske frugt af et langt livs udholdende arbejdsomhed tilintetgjort! Ej ønske vi, at du skulle skikke sorgen fra os, thi når du sender os en sorg, da skulle vi tage imod den som en husvant ven, som en fortrolig, hvem vi unde sæde ved vort bord og natteleje ved vor side, thi også sorgen er en himlens gave. Du har, o Gud, lettet vor juleglæde ved at lade os se, at den kristelige kærlighed ej er uddød, men at den endnu mægter at blødgøre hjertet og åbne hånden, så at godgørenhed ved en rig strøm af gaver kommer de nødlidende og elendige til hjælp.”

Et andet sted taler Monrad om alderdommens fristelser:

”Alderdommens fristelser er trætheden, ligegyldigheden, denne underlige, isnende kulde, der breder sig over vor sjæl over for alt det, som vi elskede.”

Steen Skovsgaard er tidligere biskop i Lolland-Falsters Stift.