BØRN OG UNGES mistrivsel skal bekæmpes. Det er alle enige om. Men pædagogerne i de fritidshjem, SFO’er og klubber, der kunne gøre en vigtig forskel for det gode børneliv, oplever, at der ikke er tilstrækkelig tid til den nødvendige omsorg. Mange års nedskæringer på fritidsområdet skal stoppes.
En hverdag med tre pædagoger til 80 børn, eller hvor én pædagog er alene med 40 børn i flere timer. Det er virkeligheden i mange SFO’er og fritidshjem i dagens Danmark.
BUPL’s nye undersøgelse af vilkårene på skole- og fritidsområdet tegner et dystert billede af dagligdagen i både SFO’er, fritidshjem og klubber, hvor pædagoger er på en næsten umulig opgave.
Halvdelen af pædagogerne siger, at de ikke har ordentlig tid til at tage sig af noget så vigtigt som sociale problemer og hjælp til konfliktløsning. Og endnu flere oplever, at de ikke kan drage tilstrækkelig omsorg for børnene, fordi de er for få pædagoger. Det tror da pokker. Siden skolereformen trådte i kraft, har kommunerne reduceret budgetterne på fritidsområdet med knap 900 millioner kroner. Og alene i år er der skåret næsten 300 millioner kroner.
Normeringerne er altså så dårlige i mange fritidsinstitutioner, at pædagoger og klubfolk alene er brandslukkere og opsynsmænd frem for at bedrive god forebyggende fritids- og ungdomspædagogik, hvor aktiviteterne er båret af nærværende pædagoger, der kan imødekomme børnenes behov.
Det er stærkt alarmerende i en tid, hvor børne-og ungelivet er præget af et sygeligt præstationsræs, og hvor ensomhed og mistrivsel nærmest eksploderer. Hvis den stigende kurve skal knækkes, er der nødt til at komme en fornyet politisk prioritering af de vigtige fritidshjem, SFO’er og klubber, der er tilbage.
For fritidsinstitutionerne med høj kvalitet kan gøre noget helt særligt for det gode børne- og ungeliv. Alle børn har brug for et frirum, hvor fokus er på leg, relationer og fællesskaber. Og hvor der også er en pædagog, der ser, lytter og forstår – og som man kan spille bold op af eller bare sidde ved siden af, når tingene bliver svære. Fritidshjem, SFO’er og klubber er det gode og nødvendige alternativ til at gå hjem til et tomt hus eller hænge ud i indkøbscentrene.
Og det er der flere og flere børn, der gør. 8 ud af 10 pædagoger har kendskab til børn i udsatte positioner, der ville have god gavn af at gå i fritidstilbud, men som ikke gør det. Mange, fordi forældrebetalingen er blevet skyhøj.
Kommunerne har alt for længe betragtet SFO’er, fritidshjem og klubber som en ”luksusforanstaltning”, der har holdt for, når der var lavvande i kommunekassen. Det er helt forkert. Hvis regeringen vil gøre noget ved den voksende mistrivsel blandt børn og unge, er det nødvendigt at investere i fritidstilbud med høj kvalitet. Den besked må regeringen tage med ind til forhandlingerne med kommunerne, som desværre allerede nu planlægger nye besparelser. Og lad nu være med at gøre det til et spørgsmål om enten minimumsnormeringer for de mindste børn eller bedre tilbud til de ældre børn og unge i skole- og fritidstilbud. Alle børn har ret til omsorg og nærværende pædagoger, uanset om de er store eller små.
Regeringen har lovet en ambitiøs børneplan, der skridt for skridt genopretter børneområdet. Det er ikke et nulsumsspil. En ambitiøs børneplan sørger for, at alle børn – uanset postnummer, alder og baggrund – oplever, at Danmark er det bedste land at være barn i.
Elisa Rimpler er formand for BUPL.