Godt nok er der håb for enden af covid-tunellen nu, men vi ved faktisk ikke, hvor lang tid det tager – og vi skal igennem den mørke vintertid nu. Det vil udfordre mange. Kriser byder på mange muligheder. En mulighed, jeg som coach finder meget meningsfuld, er, at man kan blive så presset i en krise, at ens ”kaprede jeg” kan komme frem i lyset, så du kan blive bevidst om den side af dig selv og lære at håndtere den. For at den ikke gør skade.
Siden covid-pandemien brød ud, er der mennesker, der trives bedre end normalt – og mennesker, som lider mere, end de gjorde i forvejen. Både globale undersøgelser og flere virksomheders interne undersøgelser viser, at mange arbejdstagere trives bedre efter den første bølge og er mere engagerede i deres arbejde, end før covid-krisen startede.
Samtidig eksploderer henvendelser til nødtelefoner, for de, der havde det svært derhjemme før, har det endnu sværere nu. Det gør det ikke bedre, at vi nu er trådt ind i december. En tid, hvor mange konfronteres med de dysfunktioner, som er i mange familier, og som er nemmere at lukke øjnene for, når vi ikke skal samles til hjerternes fest. Specielt smertefuldt denne jul er også, at mange, som gerne vil være sammen, ikke kan være sammen.
Den tidligere kz-fange og psykolog Viktor Frankl kaldte det menneskets sidste frihed selv at vælge, hvordan vi reagerer på det, som sker omkring os, og som bliver gjort mod os – ved at finde en indre personlig mening med det. Viktor Frankl var om nogen i en situation, hvor de ventede på mere lyse tider. De ventede på at komme ud af det levende helvede, de levede i som kz-fanger. Han beskrev i sin bog ”Menneskets søgen efter mening”, at de, som var optimister, døde, når deres håb om, at de skulle ud til jul, ikke blev mødt. Mens de, som kunne finde mening i tilværelsen, var stillet bedst i kampen for overlevelse i fangenskabet. Viktor Frankls eksempel er ekstremt, men i praksis gælder det også i mindre voldsomme situationer, at det at finde mening kan hjælpe en igennem en svær tid. Det er det, logoterapi, som Viktor Frankl grundlagde, bygger på.
Hvert år foretager Krifa en undersøgelse af danskernes arbejdsglæde. Den har de seneste fem år vist, at den vigtigste faktor for danskernes arbejdsglæde er mening. Men det er ikke kun i arbejdet, at vi har brug for mening, netop når vi går igennem krisetider, styrker det at finde meningen.
På samme tid står mennesket over for en sundhedskrise, en miljømæssig krise, en tillidskrise, kriser i det politiske, kriser i hjemmene, kriser på arbejdspladserne, hvor sexisme nu er et tema, og hvor ledelsen skal navigere i en tid med uvished og begrænsninger. Samtidig er der også i mange hjem og familier opblusset kriser i relationerne.
Krisen tvinger os til at se mange ting, som førhen har været fejet ind under gulvtæppet, i øjnene. Kriser kan være som kæmpe forstørrelsesglas, der får sprækkerne i de polerede overflader til at stå frem. Nogle gange er det rigtig skidt – eller opleves som skidt. Men nogle gange kan det føre til noget bedre. Eksempelvis nye og bedre standarder for, hvilken adfærd der er o.k., eller at mennesker gør op med mønstre, som var dårlige.
Mange har stillet spørgsmålet, hvorfor MeToo først har taget fat i Danmark i 2020, når den startede i USA flere år tilbage? Jeg mener ikke, at Sofie Lindes modige optræden var årsagen. Det var anledningen. Årsagen har været der hele tiden. Men bægeret var fyldt nu.
Kriser er en mulighed for stor udvikling – måske også menneskets næste evolutionstrin. For hvis vi som menneskehed skal løse de fælles udfordringer, så skal vi bruge hjernens frontallapper, der er afgørende for de sofistikerede kognitive evner, som vi skal bruge.
Eksempelvis til at have empati, være kreative, at se ting fra forskellige perspektiver, at have selvindsigt og at tænke logisk. Det er evner, der gør, at vi kan være gode til at se forskellige perspektiver på en problemstilling og samarbejde. Med det kan vi finde nye løsninger på, hvordan vi er, og hvordan vi arbejder sammen – også i kriser.
Som jeg beskriver i min bog ”Er du klar eller kapret?”, så er det naturligt, at mennesker bliver mentalt kapret, når de bliver begrænsede i deres handlefrihed, truede på deres job og usikre på fremtiden. Når du er kapret, går ressourcerne i hjernen fra frontallapperne til kæmp-, frys-, flygt-funktionen i krybdyrhjernen.
Eftersom du i samme øjeblik har mistet din selvindsigt, er du ikke klar over, at du er kapret, førend det er for sent. Du tror, at du kan se ting fra forskellige perspektiver, tænke logisk, være kreativ, analysere, have empati, for det plejer du at kunne, men det kan du ikke i de afgørende øjeblikke, hvor du er mentalt kapret, og så agerer du ikke som den, du egentlig gerne ville være.
Når det kæmpe krise-forstørrelsesglas får sprækkerne til at stå frem, er det svært at holde masken – og så kommer dit kaprede jeg måske frem. Kender du dit kaprede jeg? Lige nu er de fleste præget af covid-19’s virkninger på os som mennesker, og vi kan nemt blive grebet af ”stemningen” og reagere uhensigtsmæssigt. Det sker ofte i situationer, hvor vi er under pres, og hvor der er en reel mulighed for, at vores hjerner bliver kapret. Det vil sige, at vores kaprede jeg er langt mere på banen end ellers – så det er en fantastisk mulighed for at blive mere bevidst om, hvem ens kaprede jeg er, og hvad det er, der får ens kaprede jeg til at tage over.
Hvis dit energiniveau i forvejen er lidt lavt, eller du har været under pres i lang tid, skal der i nogle tilfælde ikke mere til, end at du er ved at komme for sent, at nogen siger det forkerte, at der er for mange e-mails med røde flag i din indbakke, eller at du bliver afbrudt, før du bliver vred og gør noget, du vil fortryde.
Hvis du kan mobilisere det overskud, det kræver at udvikle dig personligt som svar på udfordringerne, så kan du være nysgerrig på din egen og andres reaktioner i stedet for at dømme dem. Er der nogle, der blev kapret og derfor ikke kunne være deres normale gode jeg? Du kan også være nysgerrig på, hvad det er for situationer, hvor du selv bliver kapret. Kriser indeholder altid en form for friktion, som uden tvivl vil føre til en forandring. Krisen kan føre til noget værre, men en krise har også mulighed for at være en transformation til noget bedre. Kriser byder på mange muligheder for, at ens kaprede jeg kan komme på banen, og at det kan komme frem i lyset, hvornår du er kapret. Hvordan kunne det gøre livet bedre for dig og dem omkring dig, hvis du ved, hvornår du er dit kaprede jeg?
Der er lys for enden af tunellen. Men vi står over for den mørke vinter. Hvis du kan finde mening i mørket og måske endda give lidt lys til andre, så vil tunellen virke kortere – uanset hvor lang tid det tager.
Josefine Campbell er forfatter og coach.