I DE SENESTE måneder er der kommet tre omfattende undersøgelser, der alle har blotlagt den samme virkelighed for en stor gruppe af landets unge: De mistrives.
Den seneste af de tre undersøgelser er fra Vive: ”Kortlægning af viden om opdragelse”, som har sat familielivet i Danmark under lup. Og selvom nogle medier efterfølgende havde mere travlt med at beskæftige sig med curlingbørnene, som undersøgelsen konkluderede ikke blev negativt påvirkede af den megen forældrehjælp – tværtimod – så er det det store antal børn, der oplever alvorlig mistrivsel i deres opvækst, vi skal have fokus på.
For det kan ikke komme som den store overraskelse, at børn trives bedst, når de får hjælp og støtte af forældrene. De unge, der henvender sig til Depressionsforeningen for at få hjælp, fortæller ofte, at de har det skidt, fordi de føler sig ensomme og ikke føler sig set og hørt af forældrene, i skolen eller på uddannelsen, hvor krav og det stadigt større fokus på præstationer blot øger mis trivslen. De fortæller ikke, at de har det vanskeligt, fordi deres forældre bakker dem op.
Tilsammen tegner de tre undersøgelser et efterhånden mere end tydeligt billede, men jeg savner stadig at høre, hvilke visioner politikerne har, som kan forbedre vilkårene for gruppen af udsatte unge.
VI VED, AT MAN SOM BARN eller forælder kan have svært ved at hitte rede i, hvor man skal søge hjælp, når de psykiske problemer hober sig op hos den unge. Og det er velkendt, at den praktiserende læge ofte har vanskeligt ved at behandle symptomer på mistrivsel.
Derudover er der lange ventelister på udredning i kommunernes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) samt mangel på ressourcer og fagspecifik viden i kommunerne. Alt dette øger risikoen for, at mistrivslen udvikler sig yderligere og resulterer i årelange, alvorlige mentale lidelser som depression og svær angst.
Derfor er der brug for en forebyggende, individrettet indsats og behandling så tæt på nærmiljøet som muligt. I et samarbejde med forældre, skole, praktiserende læge og regionens fagfolk skal den nære indsats og behandling styrkes markant.
Det er nødvendigt med en helt anden helhedstænkning end i dag, hvis vi for alvor skal løfte de familier og børn, der er væsentligt mere udfordrede end gennemsnittet.
For det er kun i et samspil med fokus på forbedrede sociale, sundheds- og uddannelsesmæssige indsatser, at vi som samfund kan skabe de rette forhold, som de unge mentalt kan trives i.
MEN DER ER SANDELIG OGSÅ brug for, at vi tager fat om roden til mistrivslen og fornyr vores syn på børn og unge samt de værdier, der bør være grundlaget for et godt børne- og ungeliv, så vi kan forebygge, at så mange af dem får det dårligt. Det ser ikke ud til, at vi er i nærheden af tage fat på den udfordring endnu.
Bodil Kornbek er formand for Depressionsforeningen.