Prøv avisen

Da Allans kone døde, stod han i et digitalt kaos: NemID lukker alle elektroniske døre ned

Folkeregisteret spærrer afdødes NemID, bankkonto og e-Boks. Men mange af de oplysninger, der ligger bag login, kan være vigtige for de efterladte at få adgang til, skriver direktør i Faglige Seniorer Palle Smed. – Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Palle Smed

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Mange af de oplysninger, der ligger bag login, kan være vigtige for de efterladte at få adgang til, men det er ikke så ligetil

DA ALLANS KONE INGA pludselig døde, stod han midt i et digitalt kaos. Ud over sorgen over at have mistet sin kære, opdagede han nemlig, at alle systemer lukkede ned, fordi Ingas NemID blev lukket.

I juni for to år siden var 69-årige Allan Bugge Vestertorp og hans kone Inga til Folkemødet på Bornholm. Inga var som altid helt frisk og rask. Til sankthans fik Inga lidt høfeber, som ikke rigtig ville gå væk. Hun prøvede med lidt høfebermedicin, men det var ikke nok. Hun måtte en tur til lægen, der opdagede, at Inga, som aldrig havde røget, havde lungekræft. Allerede i oktober døde hun af kræften. Hun blev kun 67 år.

FORUDEN SORGEN skulle Allan også kæmpe med et digitalt helvede af kafkaske dimensioner. Når nogen dør, får Folkeregistret og Skifteretten automatisk besked fra kirkekontoret i afdødes sogn om dødsfaldet. Folkeregisteret spærrer afdødes NemID, bankkonto og e-Boks.

Men mange af de oplysninger, der ligger bag login, kan være vigtige for de efterladte at få adgang til. I din digitale postkasse, e-Boks, ligger for eksempel kontoudskrifter, regninger og forsikringspapirer. Mange bruger også e-Boks til at gemme private fotos og kontrakter. Ligesom der på borger.dk og sundhed.dk ligger personlige oplysninger fra blandt andet Skat, pension, livsforsikring og journaler fra sygehuset.

Når man har allermest brug for alle disse personlige oplysninger, bliver adgangen altså spærret digitalt, og den efterladte skal kæmpe med systemer og myndigheder for at få adgang til det, man opfatter som ens eget og ofte allermest private.

Man kan, hvis man retter henvendelse til hver enkelt myndighed, få adgang til alle disse lukkede systemer. Efter ansøgning. Og kun muligvis. Men hvem orker det, når man samtidig skal kæmpe med sorgen?

ALLAN BUGGE VESTERTORP ville således gerne klage over sin hustrus behandling på sygehuset, men klagen blev nærmest umuliggjort, da han ikke længere havde adgang til hendes journal. Allans kone var indlagt på Holstebro Sygehus, som havde begået en fejl, da Inga skulle havde fjernet et dræn i lungen. Det var meget smertefuldt. Sammen havde de to snakket om at klage over behandlingen, så de kunne være med til at sikre, at hospitalet fik en bedre arbejdsgang, så andre patienter ikke oplevede den samme fejl.

Men de nåede det ikke, og da Inga døde, havde Allan ikke længere adgang til hendes journaler på sundhed.dk, fordi Ingas NemID var lukket. Der gjorde det langt sværere at skrive klagen.

I FAGLIGE SENIORER har vi gjort Allans sag til vores. Allan foreslår selv, at man på borger.dk skal have adgang til at vælge, hvem der må se ens oplysninger, når man er død. Det er et rigtig godt forslag, som Digitaliseringsstyrelsen eller politikerne bør overveje seriøst.

Der kan sikkert rejses alle mulige indvendinger, om man nu kan give adgang til disse oplysninger. Men vi skal lige huske, at hvis papirerne havde ligget i skrivebordsskuffen, havde alting været tilgængeligt for den efterladte. Det bør digitaliseringen ikke ændre på.

Derfor er der et hensyn, der overskygger eventuelle bekymringer om adgang til disse oplysninger, og det er naturligvis hensynet til den eller de efterladte. Det skylder vi Allan og Inga og de tusindvis af andre, som hvert eneste år bliver fanget bag samme lukkede dør.

Palle Smed er direktør i Faglige Seniorer.