Jeg vil ikke acceptere, at menneskeliv er noget, man handler med. Ikke desto mindre foregår det over hele verden, og tilsyneladende er Danmark blevet et hotspot for menneskehandel, der ender i prostitution. Sådan vil det blive ved med at være, medmindre vi aktivt tager initiativ til at stoppe det.
I de seneste 10 år har EU-landene arbejdet efter et direktiv, der peger på, hvordan vi bedst muligt forebygger og bekæmper menneskehandel, og hvordan man beskytter ofrene, der udnyttes på det groveste.
På grund af retsforbeholdet er Danmark som det eneste EU-land ikke en del af direktivet.
Men nu, hvor direktivet i EU skal opdateres, er det oplagt at se på, hvordan vi i Danmark forbedrer indsatserne, så ingen mennesker havner i et gidselforhold til menneskehandlermafiaen.
En årlig rapport fra det amerikanske udenrigsministerium fortæller, at vi i Danmark ikke er gode nok. I rapporten ranglistes alle verdens lande på en tretrinsskala efter, hvor gode de er til at komme trafficking til livs.
Her er Danmark placeret på niveauet i midten. Danmark kritiseres blandt andet for at retsforfølge for få bagmænd. Antallet er faktisk lige nu det laveste siden 2003. Derudover konkluderes det, at civile aktører bliver involveret for sent. Det fører blandt andet til, at ofrene, der har en grundlæggende angst for myndighederne, ikke ønsker at hjælpe med at stille bagmændene til ansvar.
Helt konkret skal vi være langt bedre til at samarbejde med de sociale aktører, der møder mændene og kvinderne på gadeplan. Dem skal vi lytte til og lære af.
De kontakter og den viden, de besidder, er på mange måder ekstremt vigtig. Igennem dem har vi nemlig muligheden for at lære mere om bagmændene og samtidig oplyse ofrene om deres juridiske rettigheder.
Dernæst er vi nødt til at vise dem, der står bag, at det ikke kan betale sig at handle med mennesker – hverken i Danmark eller i EU. Det kræver, at menneskehandlermafiaen afsløres og opløses, og at de skyldige bliver retfærdigt straffet for deres misbrug af andre menneskers liv og værdighed. Men vi er også nødt til at tage bedre fat om de kvinder og mænd, der er havnet som illegale sexarbejdere som illegale migranter. Når vi – gennem et tættere samarbejde med civilsamfundets sociale aktører – er kommet i kontakt med dem, er vi naturligvis nødt til at sende dem hjem igen. Men det skal ske på måder, så de kan medvirke til at advare andre i deres hjemlande om at undgå samme skæbne.
Det, som Danmark kan gøre bedre, gælder også resten af EU. At komme menneskehandel til livs i Europa kræver en fælles og sammenhængende indsats i EU.
Derfor har jeg fra min stol i Europa-Parlamentet skrevet en række ændringsforslag til EU-direktivet, som heldigvis blev vedtaget med et meget stort flertal forleden.
Det vil bestemt ikke skade, hvis vi tager ovenstående i betragtning omkring vores retsforbehold. Da vi stemte nej til dette i 2015, glemte vi at forholde os til risikoen for at blive et hotspot for menneskehandel. Jeg håber, vi snart forholder os til det.
Pernille Weiss er medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti.