Prøv avisen

Dansk Metal: Bør Trumps kurs få os til at genoverveje forsvarsforbeholdet?

Trumps aflysning og et mere kompliceret forhold til USA har ikke givet færre argumenter for en afskaffelse af forsvarsforbeholde, skriver Johan Moesgaard, der er EU-chef i Dansk Metal. Foto: Yuri Gripas/Reuters/Ritzau Scanpix

Johan Moesgaard

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Hvor vi de seneste mange årtier næppe har været i tvivl om USA’s kurs, er der åbenlyst skabt sprækker i det transatlantiske samarbejde – kulminerende med aflysningen forleden, skriver EU-chef i Dansk Metal

I 1990’ERNE virkede verden sikker, forholdet til USA fremstod problemfrit, og fremtiden så for mange lysere ud end nogensinde. Her mente mange danskerne, at forsvarsforbeholdet gav god mening. Lad os så spole tiden frem til de seneste dages virak om Trumps aflysning af besøget i Danmark, som skyldes, at vi selvfølgelig og åbenlyst ikke kan eller vil sælge Grønland til USA. Det kan synes som en enlig svale, men er desværre ikke en enlig svale.

Tænk på Trumps sønderlemmende kritik af sine allierede for vores forsvarspolitiske prioriteringer eller hans vredesudbrud på Twitter mod snart sagt alle toneangivende statsledere i EU. Og så selvfølgelig hans flirten med russerne, som han nu vil åbne døren for i G7. Hvor vi de seneste mange årtier næppe har været i tvivl om USA’s kurs, er der åbenlyst skabt sprækker i det transatlantiske samarbejde – kulminerende med aflysningen forleden.

Hvis man derudover tilføjer alle de nye trusler, der spirer frem mod Danmark og Europa, så får vi en farlig cocktail. Et aggressivt Rusland, som ikke er bange for at vise tænder på det europæiske kontinent. Eller antallet af cyberangreb mod EU-lande, som er steget med 300 procent på fire år.

Verden og vores sikkerhedspolitiske situation ser således grundlæggende anderledes ud, end den gjorde i starten af 1990’erne, hvor forsvarsforbeholdet blev født. Derfor bør Folketinget overveje, om ikke det kunne være tid til at høre danskerne om forsvarsforbeholdet ved en folkeafstemning.

Som nævnt er der gode sikkerhedspolitiske grunde til at genoverveje forbeholdet, men forsvarsforbeholdet har vist andre uhensigtsmæssige begrænsninger for os. For mens vi de seneste knap 20 år uden problemer har kunnet deltage i militære koalitioner i Irak og Afghanistan, har forsvarsforbeholdet blokeret for, at vi kunne tage del i en række fredsbevarende missioner, hvor EU bistår FN og Nato – for eksempel EU-indsatsen i Mali.

Som en ekstra bonus, er der også arbejdspladser på spil. Flere store virksomheder over hele Danmark laver produkter af høj kvalitet inden for blandt andet forsvarsområdet og skaber tusindvis af arbejdspladser i industrien over hele landet. For eksempel Terma, som ligger i Lystrup ved Aarhus, Multicut, som ligger i Viborg, og Weibel i Allerød. De mange arbejdspladser giver naturligt et ekstra argument for at komme helt inden i varmen på forsvarsområdet i EU. Her vil EU for eksempel bruge 100 milliarder kroner i den såkaldte forsvarsfond frem mod 2027. Penge, som også gerne skulle gøre gavn for danske arbejdspladser.

Et gammelt råd lyder, at når det stormer, bør man søge ly i nærmeste hus. Med det nuværende politiske stormvejr er der god grund til, at vi overvejer at søge endnu bedre ly og tryghed blandt vores nærmeste partnere. Med en historisk stor EU-opbakning blandt danskerne kunne det være et godt afsæt at spørge danskerne, om ikke vi snart skal gøre forsvarsforbeholdet til fortid. Trumps aflysning og et mere kompliceret forhold til USA har i hvert fald ikke givet færre argumenter for en afskaffelse.

Johan Moesgaard er EU-chef i Dansk Metal.