I DANSK MISSIONSRÅD er vi meget glade for det fokus på verdensmål, som har præget det netop overståede folkemøde på Bornholm. Tros- og religionsfrihed er en integreret del af disse verdensmål – nummer 16 om fred og stærke institutioner og nummer 10 om ulighed – og menneskerettighedstænkningen gennemsyrer også verdensmålene bredt. Folkemødet fandt sted under de pågående forhandlinger om en ny regering, og vi håber, verdensmålstænkningen og fokus på tros- og religionsfrihed vil sætte konkrete aftryk på den nye regerings indsats.
Uanset hvordan den nye regering kommer til at se ud, venter nemlig en lang række opgaver, også inden for det udviklings- og udenrigspolitiske. Tidligere regeringer har været instrumentale i forhold til et nyt dansk fokus på tros- og religionsfrihed. Men vi er ikke i mål hverken nationalt eller internationalt i forhold til at løfte denne centrale menneskeret frem. Socialdemokratiet har bakket op om de tidligere regeringers indsats med etablering af en enhed i Udenrigsministeriet og en øget finanslovsbevilling til udviklingsarbejde, der sigter på at støtte tros- og religionsfrihed. Vi håber og ønsker, at der fortsat vil være støtte til enheden, et fokus på tros- og religionsfrihed som en fundamental menneskeret, og at Danmark fortsat vil støtte udviklingsprojekter, der fremmer tros- og religionsfrihed på et lokalt niveau.
Nylige internationale rapporter viser den alvorlige situation i en lang række lande for tros- og religionsfrihed. Mange mennesker drømmer om et liv, hvor de kan realisere deres tro og religiøse praksis – eller ikke-tro – uden at det har alvorlige sociale, borgerlige og politiske konsekvenser. I mange lande er der et øget pres på tros- og religionsfrihed for både kristne, muslimske og andre minoriteter.
Med henvisning til antiterrorlovgivning, offentlig ro og orden eller national sikkerhed er disse minoriteter frataget deres ret til frit at tro og praktisere deres religion. I lande som Kina, Saudi-Arabien, Pakistan og Myanmar så vel som Indien, Egypten og Indonesien ser vi massive, pågående og systematiske undertrykkelser af tros- og religionsfriheden.
På den ene side er det statens opgave at sikre og opretholde tros- og religionsfrihed og de forbundne rettigheder vedrørende ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og pressefrihed. Ingen stat – hverken den kinesiske, den saudiarabiske, den pakistanske eller andre – har autoritet til at begrænse menneskers tros- og samvittighedsfrihed.
På den anden side kan det lykkes for disse lande at slippe af sted med en lang række begrænsninger med det internationale samfunds stiltiende accept, og uden at det har konsekvenser for disse lande. Det må være slut, og disse lande må stilles til ansvar.
Udenrigspolitisk er en central mekanisme her FN’s Menneskerettighedsråd, som Danmark i 2018 har fået en plads i, og som lande som Kina, Saudi-Arabien og Pakistan også er medlemmer af. Danmark må prioritere indsatsen for tros- og religionsfrihed i rådet og bruge sin plads i rådet aktivt i forhold til dette. Udviklingspolitisk er det nødvendigt at prioritere og øremærke civilsamfundsudviklingsprojekter, der kan understøtte realiseringen af tros- og religionsfrihed på græsrodsniveau i form af øget viden og støtte til tros- og religionsfrihedstænkningen så vel som dialog- og forsoningsarbejde.
Jonas Adelin Jørgensen er cand.theol., ph.d. og generalsekretær i Dansk Missionsråd.