Institut for Menneskerettigheder: Lad os få menneskerettigheder på skoleskemaet

Menneskerettigheder fylder alt for lidt på skoleskemaet. Det er en udfordring, den nye børne- og undervisningsminister bør tage på sig, mener Kristine Yigen, afdelingsleder for Institut for Menneskerettigheder

Børn og unge ved for lidt om deres ret til privatliv. Det øger risikoen for, at deres billeder og tekster deles på internettet uden omtanke for konsekvenserne, skriver Kristine Yigen fra Insti­­­­tut for Menneske­­­rettigheder. –
Børn og unge ved for lidt om deres ret til privatliv. Det øger risikoen for, at deres billeder og tekster deles på internettet uden omtanke for konsekvenserne, skriver Kristine Yigen fra Insti­­­­tut for Menneske­­­rettigheder. – . Foto: Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix.

De danske skoleelever starter i dag på et nyt år i et af verdens bedste skolesystemer. Men kun få vil i det kommende år lære om deres egne rettigheder til for eksempel sundhed, fritid, udvikling, medbestemmelse eller beskyttelse mod vold.

Menneskerettigheder fylder alt for lidt på skoleskemaet, og det er en udfordring, jeg håber den nye børne- og undervisningsminister vil tage på sig.

En nylig rapport fra The World Economic Forum udråber Danmark til et af verdens bedste lande målt på kvaliteten af uddannelse. Danmark ligger på en 10.-plads ud af 137 lande.

Det er godt gået, og Danmark er da også et af de lande i EU, der investerer mest i uddannelse. Det fremgik af EU-Kommissionens tilstandsrapport om uddannelse i 2018.

Desværre har undersøgelser gennemført af Institut for Menneskerettigheder, Unicef og Gallup senest i 2017 vist, at børn og unge i Danmark ikke kender meget til deres rettigheder.

Det er paradoksalt, at vi i Danmark er et af verdens bedste lande til at uddanne børn og unge, men at de ikke ved særligt meget om deres egne rettigheder. Og det kan have store konsekvenser for dem og for det danske samfund.

Når børn og unge, der lever digitale liv, ikke kender retten til privatliv, øges risikoen for, at billeder og tekster deles uden omtanke for konsekvenserne.

Når de ikke kender til deres rettigheder, kan de heller ikke vide, at de er beskyttet imod vold, vanrøgt, udnyttelse og misbrug.

Unge, der ikke ved, at de har medbestemmelse og ytringsfrihed, deltager sandsynligvis mindre i debatter og holder i højere grad deres meninger for sig selv.

Hvis de ikke kender deres rettigheder, kan de ikke vide, at de kan kræve at blive beskyttet mod racisme, diskrimination og negativ social kontrol.

Samtidig er der større risiko for, at opbakningen til menneskerettighederne falder, hvis børn og unge mangler kendskab til rettighederne.

Til november har FN’s Børnekonvention 30-årsjubilæum. Det er en rigtig god anledning for regeringen til for alvor at få sat menneskerettighederne på skoleskemaet.

Det hjælper vi gerne med.

Kristine Yigen er afdelingsleder, Institut for Menneskerettigheder.