I SIN KRONIK i avisen den 27. august efterlyser sognepræst Katrine Winkel Holm teologisk refleksion. Efter eget udsagn. I virkeligheden demonstrerer hun tidehvervsk fordrejningstaktik. Tidehvervsfolk er så ivrige efter at nedgøre deres modstandere, at de ikke undser sig for at fifle med gengivelsen af, hvad disse faktisk siger og mener. Kronikken er en genopvarmning af sidste efterårs diskussion om en præsts kritik af evolutionsteorien.
Winkel Holm har i mellemtiden selv læst Darwin. Vel at mærke: Ikke skriftet om arternes oprindelse, der formulerer evolutionsteorien, men derimod ”Menneskets Afstamning og Parringsvalget”. Her har hun fundet masser af racistiske udtalelser. Derfor mener hun, at der er brug for en ”fornyet drøftelse af Darwin”.
I kronikken bliver jeg citeret som eksempel på ”den gængse, overfladiske opfattelse af Darwin”. Jeg skrev dengang, at man må skelne mellem evolutionsteorien som naturvidenskabelig teori – og den etik, man som led i en livsanskuelse måtte kunne få ud af teorien. Det får Winkel Holm ved hjælp af sin fordrejningskunst til: ”Darwin selv er god nok.” Og min støtte til biskop Marianne Christiansens reprimande af den pågældende præst får hun til en ”hårrejsende foragt for åndsfrihed”.
Jeg har intet imod åndsfrihed, men jeg bryder mig ikke om åndelig dovenskab. Sagen er jo, at jeg overhovedet ikke udtaler mig om Darwin. Jeg mener blot, at man skal skelne mellem evolutionstanken som biologisk teori – og socialdarwinismen og andre former for livsanskuelse, der er udformet ud fra denne teori.
Selvom nutidig evolutionsteori kaldes darwinisme, er den selvsagt ikke identisk med den opfattelse, Darwin fremsatte for mere end 150 år siden. Den livsanskuelse, Darwin selv mente at kunne udlede af sin hypotese, er dybest set uinteressant i dag.
Den virkelige udfordring for teologien ligger netop i den biologiske teori selv. Udfordringen består i at formulere en rigere menneskeopfattelse – uden at bekrige en velunderbygget teori. Det sidste er et håbløst projekt. At rette opmærksomheden mod Darwin og hans personlige meninger er en teologisk afledningsmanøvre.
Svend Andersen er professor i teologi ved Aarhus Universitet.