Vi er et ældre ægtepar på 85 og 91 år, som har boet i Sverige i mange år. I november 2020 besluttede vi os at rejse tilbage til Danmark, hvor vores familie bor.
Det blev noget af en overraskelse en ubehagelig overraskelse. Digitaliseringen er slet ikke så langt fremme i Sverige som i Danmark, og vi var stort set på bar bund. Vi kunne simpelthen ikke klare det. Alt skulle gøres over nettet, og på rekordtid skulle vi sætte os ind i, hvordan vi anskaffede os NemID, det gule sundhedskort, ny bank, ny læge, nye nummerplader på vores gamle bil, tid til vaccination og så videre, og alt skulle gøres på nettet.
Vi fik hjælp, og den var vi glade for. Men vi kunne ikke basere dagligdagen på hjælp udefra, vi måtte selv i gang. Altså måtte vi anskaffe os en ny computer, en ny smartphone og en iPad. Og så måtte vi gå i gang med at lære.
Vi føler os ikke længere helt hjælpeløse, men vi er helt klart kørt ud på et sidespor, og vi kan godt føle os som en belastning af samfundet. Vi har også mistet en del af vores selvværd.
Den største forandring mødte vi, når vi skulle købe ind. Det blev ret vanskeligt, for vi ville også gerne have del i de tilbud, som forskellige supermarkedskæder tilbød. Vi opdagede hurtigt, at når vi betalte 85 kroner for en flaske rødvin, var der andre, som kun betalte 60 kroner for den. De forskellige kæder opererer nemlig med apps, og når du behersker digitaliseringens kunst, kan du få varerne billigere. De unge, de smarte, de dygtige er vinderne. Tilbage på perronen står de ældre pensionister – taberne.
De gode tilbud kan du kun købe på bestemte dage i ugen. Coop har således en eller to dage, hvor de forøger at samle så mange mennesker sammen som muligt for at købe tilbudsvarer. Det er vel ikke det, regeringen anbefaler i disse coronatider. Det er et ræs, vi ikke vil deltage i.
I de butikker, vi frekventerede i Sverige, havde man også noget, der hed ugens tilbud, men det var tilbud, som varede hele ugen og ikke kun en eller to dage, og man skulle ikke aktivere nogen app. Man viste sit kundekort ved kassen, og så fik man sin rabat og en eventuel bonus. Så enkelt kan det gøres. Man kunne godt ønske sig, at de forskellige kæder var lidt mere kundevenlige over for ældre medborgere. Vi er jo trods alt også kunder.