Prøv avisen
Debat

3F: Debatten om fortidens slavehandel må ikke skygge for problemer i dag. Flere er i tvangsarbejde – også i Danmark

Henning Overgaard, forbundssekretær i 3F

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Eksemplerne er desværre mange, de er hårrejsende, og de er svære at få til at passe med vores fælles billede af forholdene på danske arbejdspladser, skriver forbundssekretær i 3F i debatindlæg

Menneskehandel og tvangsarbejde vurderes at omfatte mindst 40 millioner, hvortil der skal lægges over 15 millioner tvangsgifte.

Den kyniske og grove udnyttelse af udsatte, sårbare mennesker er desværre heller ikke kun fortid i Danmark. 3F har i knap 15 år kørt kampagne mod kvindehandel til prostitution, som blev iværksat efter afsløring af unge rumænske piger til salg af menneskehandlere. Den seneste opgørelse fra Center mod Menneskehandel viser nu, at der er en voldsom stigning i antallet af mænd, som er handlet til tvangsarbejde i Danmark. I alt skønnes 9000 mennesker at være så sårbare, at de risikerer at blive udsat for moderne slaveri i Danmark.

Statistikken matcher desværre den foruroligende tendens, vi i 3F de seneste år har mødt på de svært tilgængelige skyggesider af det danske arbejdsmarked. Rumænske mænd, der ikke har fået løn og er bange for at få tæsk, så 3F må alarmere politiet, der befrier dem fra et værksted i Brøndbyøster, hvor de har været indlogeret under umenneskelige forhold.

Tre pakistanske bygningsarbejdere, der blandt andet byggede parcelhuse og lejlighedsejendomme i Holbæk, og som – ligesom deres rumænske kolleger – blev spist af med få tusinde kroner om måneden. Kinesiske kokke, der blandt andet sov på paller i køkkenets lagerrum og knoklede solen sort. Et pæredansk firma på Fyn, hvor polske medarbejdere blev vurderet handlet til tvangsarbejde i rengøringsbranchen.

Filippinske og srilankanske lastbilchauffører stuvet sammen i en slumlejr i Padborg i uhumske containere og uopvarmede lastbilanhængere med plasticpresenninger over. Eksemplerne er desværre mange, de er hårrejsende, og de er svære at få til at passe med vores fælles billede af forholdene på danske arbejdspladser.

Typisk for de fleste af de sager, vi møder, er, at sårbare, udsatte udenlandske kolleger får en uhyre ringe betaling, betaler fyrsteligt til arbejdsgiveren eller vikarbureauet for en elendig overnatningsplads og ender som illegal arbejdskraft.

Dermed er de fuldstændig i lommen på den arbejdsgiver eller mellemhandler, som har lokket dem hertil med gyldne, men falske løfter og i mange tilfælde har inddraget deres pas og har let til trusler om vold. Når 3F får kendskab til forholdene og kører faglige sager på kollegernes vegne og eventuelt indgiver politianmeldelse, følger oftest et spor af virksomhedskonkurser samt manglende betaling af moms, skat og lønninger. Tilsat bagmænd, der angiveligt ”blot” har hyret en underleverandør, hvis ugerninger de ”bestemt” ikke har haft kendskab til og ikke føler noget som helst ansvar for.

Politisagerne fører kun sjældent til domfældelse af bagmændene – i hvert fald for menneskehandel til tvangsarbejde. Derfor har vi fra 3F’s side opfordret kraftigt til politisk handling. Der er blandt andet brug for at skærpe straffelovens bestemmelser om tvangsarbejde, så det bliver muligt at sigte, rejse tiltale og dømme bagmændene.

Virksomhedsejere bør også kunne fratages retten til at drive virksomhed, hvis de har benyttet sig af tvangsarbejde eller groft – eller gentagne gange – har gjort brug af illegal arbejdskraft eller har medansvar for at bringe udenlandsk arbejdskraft i en illegal situation.

Frem for alt må politikerne smide skyklapperne og undlade at tro, at skåltalerne om det velordnede danske arbejdsmarked gælder på enhver dansk landbrugsbedrift eller i ethvert dansk rengørings-, bygge- og transportfirma. Eller i enhver gågaderestaurant og grillbar.

Derfor er den seneste revision af positivlisten for arbejdskraft fra lande uden for EU også både hoved- og tankeløs. Ingen faglært eller ufaglært dansker får halvdelen af deres løn i kost og logi og resten sat ind på en udenlandsk bankkonto. Og de særligt lempelige regler, som er vedtaget for kokke fra fjerne lande, der tilmed samtidig får arbejdstilladelse til medfølgende ægtefælle, virker nærmest som en politisk hån efter afdækningen af de skandaløse forhold for og udnyttelsen af kinesiske kokke.

Ét er, at politikerne kan være uenige om behovet for udenlandsk arbejdskraft. Fair nok, i et demokrati har vi jo ret til forskellige synspunkter. Men det er ikke i orden, at politikeree blindt stræber efter at lempe reglerne for at tiltrække udenlandske arbejdere, mens de samtidig skaber nye huller i og undlader at få indrettet lovgivningen, så den er mere skræmmende for bagmændene, end for dem, der bliver udnyttet.

Vi har – lykkeligvis – ikke i Danmark haft makabre katastrofer som kølecontaineren i Grays i Essex i Storbritannien, hvor 31 mænd og 8 kvinder fra Vietnam i oktober blev fundet døde af kulde og kvælning. Illegale migranter, som var ofre for menneskesmugling til tvangsarbejde. Chaufføren har erkendt, at han med sammensvorne gennem et halvt år havde planlagt indsmuglingen for at score den økonomiske gevinst.

Organisereret kriminalitet og udsigten til ussel mammon ved tvangsarbejde giver ikke en døjt for nationale grænser. Derfor skal dansk ret – og politiets muligheder for at benytte specialiserede enheder med særlig viden på området – opdateres til at håndtere og bekæmpe moderne slaveri. Vi må ikke afvente, at vi ender med makabre tilfælde som i Essex, der – som Vietnams premierminister udtrykte det – forårsager ”uendelig smerte”.

Henning Overgaard er forbundssekretær i 3F.