Ældre Sagen: Mennesker med demens er først og fremmest stadig bare mennesker

Det er vigtigt at se mennesket før sygdommen, skriver Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen

Det er en misforstået forestilling, at mennesker med demens kun lever i deres egen verden og ikke er i stand til at være sammen med andre.
Det er en misforstået forestilling, at mennesker med demens kun lever i deres egen verden og ikke er i stand til at være sammen med andre. Foto: Tommy Kofoed/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

JEG ER SELV BLANDT de mange danskere, der har haft demens inde på livet. Min svigermor havde demens, og derfor var det rørende at læse det brevkassespørgsmål, Lis og Henry havde i avisen fredag den 20. september. Lis og Henry er venner til et par, hvor manden har fået demens, og i situationen gør Lis og Henry det helt rigtige. De kommer venneparret i møde. Åbent, hensynsfuldt og respektfuldt. De ønsker at bevare relationen på den bedst mulige måde.

Jeg sender Lis og Henry stor ros for deres rummelige tilgang. Det er netop den tilgang, vi som samfund har brug for, så mennesker med demens og deres pårørende kan leve et så godt liv som muligt.

Jeg har selv oplevet, at det til sidst stort set kun var den nærmeste familie, der var tilbage. Demens er desværre stadig forbundet med tabu. Mennesker med demens og deres pårørende kan stadig opleve, at det kan være svært at tale om demens – og at venskaber kan gå til grunde netop på grund af berøringsangst, usikkerhed eller misforståede hensyn.

Det skyldes blandt andet en misforstået forestilling om, at mennesker med demens lever i deres egen verden og ikke kan være sammen med andre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Demens er mange ting og findes i mange stadier. Mennesker med demens er først og fremmest stadig bare mennesker, der er lige så forskellige som alle andre og har lige så meget brug for venskab, samvær og kærlighed. Vigtigst af alt er at se mennesket før sygdommen.

Derfor håber jeg, at Lis og Henry vil byde sig til. Hold fast i venskabet, jeres fælles interesser og fortsæt samværet.

Faktisk er der tegn på, at både fysisk aktivitet og socialt samvær kan have en forbyggende virkning mod svækkelsen af de mentale evner. Derfor er det en god idé at fortsætte med de aktiviteter, man allerede har i sit liv.

Det ses ofte, at pårørende til mennesker med demens bliver nedslidte, og at det langvarige sygdomsforløb påvirker helbredet. Så tilbyd også gerne hjælp til praktiske gøremål i hverdagen. Slå græsset, tag nogle varer, når I alligevel er i supermarkedet. Giv jeres vennepar lidt luft. Alt kan hjælpe.

I Ældre Sagen har vi skrevet en ”Stifinder for pårørende” til personer med demens. Den indeholder alt det, der kan være nyttigt at vide, når man bliver pårørende. Guiden kan hentes gratis på vores hjemmeside og vi sender den gerne med posten. Med den i hånden kunne I have anledningen til at tage den næste snak med venneparret. Jeg ønsker jer alt det bedste.

Vi har stillet forslag om, at der med finansloven for 2020 afsættes 500 millioner kroner til indsatserne i den nationale demenshandlingsplan. For selvom den ambitiøse demenshandlingsplan løber til 2025, så stopper finansieringen af planen nu. Det kan vi ikke være bekendt. Cirka 89.000 danskere lever med en demenssygdom. Der kommer ikke en pille i morgen, der kan kurere demens, og derfor er det afgørende, at vi gør en indsats for de mennesker i dag.

Bjarne Hastrup er administrerende direktør i Ældre Sagen.