Prøv avisen

Demokratiet er hårdt prøvet i Europas østlige egne for tiden: Østfronten er genoplivet

Aktivister demonstrerede for ligestilling den 8. marts i Kijev i Ukraine. . – Foto: Gleb Garanich/Reuters/ Ritzau Scanpix.

Chris Preuss

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Ukraine er blandt de lande, hvor demokratiet er presset, og derfor skal vi have unge med på idéen og ind i kampen for demokrati, mener Chris Preuss, som er formand for Dansk Ungdoms Fællesråd

De prodemokratiske demonstrationer i Hviderusland bliver mødt med vold og hård magtanvendelse. Krigen i Østukraine kører på sit snart syvende år. Så er der kampene i Nagorno-Karabakh mellem Armenien og Aserbajdsjan.

For slet ikke at tale om den indfrosne konflikt i Transnistrien nær Moldova, som ingen kender til. Alle sammen kampe, som i de kommende år, vil have stor betydning for demokratiets overlevelseschancer i regionen.

Den polske demokratiteoretiker Adam Przeworski forsøger at forklare, hvornår demokratiet som styreform har rodfæstet sig: Demokratiet er kommet for at blive, når kun demokratiske veje til magt er legitime veje.

Når ingen handler uden for demokratiets rammer, og end ikke har forestillingsevnen til at leve i andet end et folkestyre. Når manden på gaden er blevet hverdags-demokrat. Så kan man kalde demokratiet for stabilt for en stund.

Przeworski forstår altså demokrati meget lig vores egen Hal Koch i Danmark; demokratiet skal leves i hverdagen og ikke kun på valgdagen.

Men der udspiller sig nogle af de allervigtigste demokratikampe lige for næsen af os. Demokratikampe, som den danske ungdom nu vil tage større ansvar for.

I Ukraine oplever vi en ungdom, som minder om de danske unge, som stiftede DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd – under Anden Verdenskrig. De ved, at demokrati er deres eneste vej til en fredelig, rig og stabil fremtid. De lever den demokratiske kamp for frihed hver dag. Majdan-oprøret i 2014 begyndte som et studenteroprør og blev drevet frem af unge mennesker til et folkeligt opgør med daværende præsident Janukovitj.

Majdan blev kulminationen på ungdommens oplevelse af at få stjålet deres fremtid, da Janukovitj ikke ville underskrive en aftale med EU, der skulle lede landet tættere på Europa. Og det var ungdommen, der i de efterfølgende måneder gik på gaden og stod i forreste række, da demonstrationerne udviklede sig til dødelige sammenstød med det ukrainske politi og militær.

Janukovitj blev kastet ud af Ukraine, men presset for at rodfæste demokratiet er fortsat højt. Det er netop derfor, at vi i DUF sammen med Dansk Kulturinstitut skaber samarbejde mellem den danske og den ukrainske ungdom i et nyt ungdomshus i Kijev. For vi synes, det er vigtigt at lære af hinanden. At låne fra hinandens demokrati-værktøjskasser for at blive endnu bedre demokrater, så demokratiet kan få lov at slå rod.

Nogle spørger, hvorfor danske skattekroner skal finansiere et ungdomshus i Ukraine. Svaret er ret simpelt. Demokratiet er under et enormt pres fra Kina, Rusland og andre autoritære styrer, som bruger enorme summer og kræfter på at bekæmpe idéen om individets rettigheder og demokratisk styreform. Hvis vi som ungdom vil leve et helt liv i en demokratisk verden, kræver det, at Danmark understøtter andre unges kampe for demokrati og frihed overalt i verden. Vi må ikke tage demokratiet for givet.

Et konkret eksempel på et stærkt samarbejde mellem unge er et tværpolitisk netværk mellem danske og ukrainske ungdomspolitikere. I netværket træner deltagerne deres dialog-muskler og den respektfulde uenighed, som gode hverdagsdemokrater besidder. Netværket søger også at sikre unges engagement i politik, senest ved gennemførelsen af en fælles kampagne for at få unge førstegangsvælgere til stemmeurnerne ved lokalvalgene i Ukraine i efteråret 2020. Det er blandt andet aktiviteter som denne, som vil danne basis for vores kommende ungdomshus i Kijev, og som skal være en platform for demokratisk aktivisme og ung til ung-aktiviteter for danske og ukrainske ildsjæle i forenings- og kulturlivet.

Kun 1500 kilometer i bil fra den danske grænse lever unge hviderussere med fare for politivold eller det, der er værre, hvis de siger præsident Lukasjenkos regime imod. På trods af dette kæmper unge stadig for en bedre fremtid, hvor politikerne anerkender menneskerettighederne og klimakrisen tages seriøst. Med en ung hviderussers egne ord, så haster det mere end nogensinde, at unges rettigheder tages alvorligt og unges stemmer bliver hørt. Hvis fremtidens samfund skal være fredeligt, demokratisk og stabilt, er der behov for, at unge bliver inddraget, taget seriøst, og at ungdommens deltagelse i samfundet styrkes.

Det vil vi i DUF kæmpe aktivt for via Den Ny Demokratifond, som er støttet af Udenrigsministeriet. Her vil vi blandt andet have fokus på at opkvalificere ungdommen, så de kan være fundamentet for et stabilt samfund i fremtiden og udvikle de hviderussiske ungdomsorganisationer gennem aktiviteter med fokus på rettigheder, demokrati og unges deltagelse.

Så når vi siger demokrati, mener vi ikke kun at stemme til valg. Demokrati er også at sidde i et elevråd eller i fællesskab at blive enige om, hvordan den næste spejderlejr skal se ud. Det er netop i civilsamfundet, at vi lærer at være hverdags-demokrater – ofte uden at lægge mærke til det selv.

Hvis man er kyniker, kan man nu spørge sig selv om, hvad et ungdomshus eller et stærkere foreningsliv mon kan rykke ved de andre store demokratiske forhindringer, eksempelvis Ruslands adfærd i regionen eller den udbredte korruption. Men i DUF mener vi helhjertet, at unges engagement i civilsamfundet er fundamentet for at sikre demokratiets rodfæstelse. For med det stærke civilsamfund kommer hverdags-demokraterne, som kan holde magthaverne ansvarlige for deres handlinger.

Og hvis man er i tvivl om, hvad unge kan forandre, skal man bare kigge mod USA, hvor unge var en afgørende faktor for, at en ny præsident er valgt, eller til seneste folketingsvalg i Danmark, hvor ungdommen fik klima på dagsordenen.

DUF mener derfor, at det klareste svar for at sikre, at demokratiet rodfæster sig i vores naboregion i Østeuropa, er at få ungdommen med på idéen og ind i kampen.

Heldigvis oplever vi en stor vilje til det, men redskaberne, erfaringen og opbakningen mangler. Og den skal den danske ungdom levere, for hvem ellers skal føre demokratiet videre?

Med Den Ny Demokratifond og det ukrainsk-danske ungdomshus i Kijev, vil DUF, sammen med vores gode partnere i Dansk Kulturinstitut, 3F, Dansk Industri og International Media Support, nu opruste samarbejdet mellem det danske og det ukrainske civilsamfund. Både for at lære af hinanden og for at gøre vores del for, at demokratiet igen bliver ”the only game in town” hos vores østlige naboer.

Chris Preuss er formand for Dansk Ungdoms Fællesråd.

Det klareste svar for at sikre, at demokratiet rodfæster sig i vores naboregion i Østeuropa, er at få ungdommen med på idéen og ind i kampen.