Prøv avisen

Den katolske kirke og frikirker: Vi er bekymrede over nye restriktioner for det religiøse liv i Danmark

"Vi er derfor bekymrede for, at lovens formuleringer ad åre kommer til at fungere som en glidebane, hvor der lægges flere og flere restriktioner ind over det religiøse liv i Danmark." Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Czeslaw Kozon og Tonny Jacobsen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

I kampen for vort demokrati må vi ikke selv sætte demokratiet over styr. Så har vi tabt, skriver biskop i Den katolske kirke i Danmark, Czeslaw Kozon, og Tonny Jacobsen, formand for Frikirkenet som reaktion på nyt lovforslag

Tendenser til restriktioner på det religiøse liv i Danmark begyndte med forkynderloven og fortsætter nu med donationsloven. Vi er overraskede over den store villighed til at hugge en frihedspolitisk hæl og klippe en retspolitisk tå, som dette er udtryk for.

Donationslovens intention har vi forståelse for. Men lovforslaget indeholder en række problematiske tiltag – og det var glædeligt at konstatere, at partier fra højre til venstre i salen påpegede dette under førstebehandlingen af lovforslaget i torsdags. Ikke mindst var sætningen om, at forvaltningslovens paragraf 19 om partshøring ikke finder anvendelse under kritik.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) forsvarer dog i gårsdagens Kristeligt Dagblad forslagets formulering, og det undrer os, da Advokatsamfundet i sit høringssvar er kommet med et forslag til alternativ formulering, som ikke påvirker lovens effektivitet:

At man ”etablerer et lovmæssigt udgangspunkt om partshøring, der vil kunne fraviges under nærmere angivne omstændigheder, eksempelvis hvis det ikke er muligt at etablere kontakt til den fysiske eller juridiske person, eller såfremt der er en konkret begrundet mistanke om, at der vil blive overført donationer, inden der sker optagelse på forbudslisten”.

Derudover foreslår vi at tilføje, at retten til at donere midlertidigt suspenderes fra det øjeblik, hvor partshøringen går i gang, til der er truffet en afgørelse i sagen. Dermed har ministeren ikke længere nogle argumenter for at afskaffe danskernes ret til partshøring.

Vi mener, at partshøring er afgørende; både af hensyn til retssikkerheden her til lands og for at undgå misforståelser og fordomme, der let kan opstå, når et religiøst sprog skal undersøges for at være demokratiundergravende.

Et andet kritiseret punkt under førstebehandlingen var lovforslagets uklare og vage formuleringer om, at man med loven vil modvirke, at demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder modarbejdes eller undermineres.

Vi er helt enige i, at der er alt for meget elastik i disse formuleringer – og i bemærkningerne til loven gøres elastikken tilmed løsere, idet der blandt andet forklares, at det omfatter ”ethvert virke”, som kan ”bidrage til” blot ”at svække” demokratiet og de nævnte rettigheder.

Vi er derfor bekymrede for, at lovens formuleringer ad åre kommer til at fungere som en glidebane, hvor der lægges flere og flere restriktioner ind over det religiøse liv i Danmark. Hvad kommer det for eksempel til at betyde for den katolske kirke og andre trossamfund, som ikke tillader kvindelige præster eller forkyndere?

Godt nok nævner lovens bemærkninger lige præcis kvindelige forkyndere som en undtagelse – men at man ”agiterer for, at kvinder ikke bør bestride en stilling som religiøs forkynder” vil alligevel kunne medføre, at Udlændingestyrelsen beslutter at lave en nærmere undersøgelse. Hvad vil udfaldet af sådan en undersøgelse blive?

Hvis den katolske kirke efter en nærmere undersøgelse af nogle af sine udenlandske donatorer mister muligheden for at modtage donationer fra katolske kirker eller ordener i andre lande, vil dette ramme kirken hårdt.

Ud over ovennævnte bekymrer følgende ved lovforslaget om forbud mod donationer os: Loven rammer danske statsborgere. Udgangspunktet i 2016 var at undersøge, om det var muligt at forhindre visse udenlandske donationer. Hvorfor blev danske statsborgere pludselig inddraget?

Udlændingestyrelsen kan lave falske profiler ved undersøgelse af donatorer. Potentielt at udsætte danske statsborgere med ikke-kriminelle holdninger for den slags overvågning er helt ude af proportioner med de problemer, man med lovforslaget ønsker at løse.

Man optages administrativt på listen, uden, at der er en domstol ind over. Og klager man over at være sat på listen, har klagen ikke nogen opsættende virkning.

Man kommer med andre ord til at hænge i en offentlig gabestok uden, at man har haft mulighed for at gøre indsigelser, forklare eller andet – og der bliver man hængende, indtil man har godtgjort, at det ikke var berettiget, at man hang der. Den slags er ikke en retsstat værdigt.

Alt ovenstående er dramatiske indgreb i frihedsrettighederne for danske statsborgere – og så ville man jo forvente, at det er virkelig alvorlige og veldokumenterede problemer, loven skal løse.

Men i bemærkningerne til lovforslaget erkendes det dels, at man reelt ikke ved, hvor stort problemet er, dels at man i øvrigt ikke regner med, at loven vil have nogen særlig effekt på problemet – ligesom man vil være tilbageholdende med at sætte fremmede stater på listen, hvis det kan få udenrigspolitiske konsekvenser.

Men loven er alligevel vigtig, hævdes det, fordi den kan skabe ”en øget offentlig debat og bevågenhed om uønskede donationer”. Men hvis debatten er formålet, så lad os bare stoppe lovforslaget her – målet er jo nået.

I kampen for vort demokrati må vi ikke selv sætte demokratiet over styr. Så har vi tabt.

Czeslaw Kozon er biskop i Den katolske kirke i Danmark, og Tonny Jacobsen er formand for Frikirkenet.