Prøv avisen
Debat

Carl Holst: Velfungerende lokalsamfund er forudsætningen for et velfungerende land

Man bliver nødt til at stille sig selv det vigtige spørgsmål, om helheden kan bestå, hvis de enkelte dele ikke fungerer. På samme måde er jeg skeptisk ved tanken om et velfungerende samfund, hvis selvsamme samfund ikke kan producere decentrale løsninger på lokalsamfundenes problemer, skriver Carl Holst (V).

Carl Holst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Tilliden til vores demokratiske styre er rodfæstet i forventningen om, at de offentlige instanser fungerer optimalt: politiet, postvæsenet, det offentlige transportsystemet og skattestyrelsen. Men hvor mange af de nævnte eksempler fungerer optimalt i dagens Danmark, spørger medlem af Folketinget Carl Holst (V)

AT FLYTTE arbejdspladser ud til de mindre lokalsamfund, opdele offentlige systemer til mindre lokale afsnit og et Danmark baseret på lokalt engagement og foreninger, er og har altid været et af Venstres faste politiske holdepunkter.

I 2017 skrev skatteminister Karsten Lauritzen (V) således, da han introducerede opdelingen af Skattestyrelsen fra én til syv styrelser: ”I dag tager vi endnu et meget afgørende skridt for at genoprette danskernes tillid til skattevæsenet.” I kølvandet på en lang række skandalesager trængte skattevæsenet til en ny start og en kritisk gennemgang. Og tilliden var i den grad en mangelvare, som skulle genoprettes hos danskerne.

Vores demokrati skal nemlig ikke blot styre og lede vores samfund. Det er ikke nok at sætte et kryds i valgboksen hvert fjerde år, hvis ikke vi har tillid til vores system. Tilliden til vores demokratiske styre er rodfæstet i forventningen om, at de offentlige instanser fungerer optimalt: politiet, postvæsenet, det offentlige transportsystem og Skattestyrelsen. Men hvor mange af de nævnte eksempler fungerer optimalt i dagens Danmark?

Nærpolitiet og landbetjenten er fjernet til fordel for større bemanding på centrale politistationer og efterforskningskontorer, og politiets manglende tilstedeværelse skaber utryghed i lokalsamfundene. DSB har trods fyrstelige interne lønninger stadigt større problemer med systemnedbrud og forsinkelser, og Post Nord har mildest talt udfordret danskernes tillid til det danske postvæsen i form af mistede pakker, forsinket post og udeblevne breve.

Fællesnævneren for instanserne er deres centraliserede struktur. De er alle i mindre eller højere grad topstyrede med et alt for bredt overblik til at kunne skabe brugbare resultater. Undtagelsen ligger hos Skat, som nu er blevet opdelt i syv mindre styrelser spredt rundt i landet. Ændringen fra én til flere mindre specialiserede styrelser skal både skabe et kvalificeret arbejdsfokus og dermed bedre resultater, flere arbejdspladser uden for hovedstadsområdet og sikre et Danmark i balance. Det giver derfor god mening, når Karsten Lauritzen argumenterer for, at en decentralisering af Skat skal genvinde danskernes tillid til Skattestyrelsen. Og konceptet om en decentraliseret struktur er bestemt ikke ukendt, men derimod en af de originale Venstre-værdier.

IDÉEN OM, at lokalsamfundene og det lokale engagement er grundstenene for et velfungerende folkestyre, er nemlig en af grundpillerne i Venstres politik. Men det er også en vigtig del af partiets historie, for det var trods alt i de lokale foreninger, at partiet Det Forenede Venstre først så dagens lys i 1870. Og det er i min beskedne optik stadig en politik, som er i høj kurs i dag.

Decentralisering er nemlig ikke bare et spørgsmål om at stikke en finger jorden, men om at stikke fingeren i den lokale muldjord. Hvis vi tager udgangspunkt i de lokale forhold, har vi mulighed for at skabe decentrale løsninger på konkrete problemstillinger, som givetvis er gældende for flere lokalsamfund. Desværre ligger fokus i dag ofte på København, hvor mange af de centrale strukturer bliver placeret.

Man bliver nødt til at stille sig selv det vigtige spørgsmål, om helheden kan bestå, hvis de enkelte dele ikke fungerer. På samme måde er jeg skeptisk ved tanken om et velfungerende samfund, hvis selvsamme samfund ikke kan producere decentrale løsninger på lokalsamfundenes problemer. Hvis ikke de offentlige instanser fungerer på et lokalt plan, fungerer de heller ikke på landsplan.

Carl Holst er medlem af Folketinget for Venstre.