Pludselig debatterer vi igen abortrettigheder i Danmark. En vigtig anledning til at minde hinanden om, at vi aldrig må tage retten til at bestemme over egen krop for givet.
Jeg blev lettet og glad, da jeg så statsministeren stå så klart fast på, at adgangen til fri abort i Danmark ikke er til debat, og at der for så vidt ikke er plads til nuancer i diskussionen af, om vi skal have fri abort eller ej i Danmark. Retten er og skal fortsat være uomtvistelig.
Det er heldigvis også den politiske konsensus i Danmark, og tilsyneladende nu også en holdning delt af Kristendemokraterne. Det matcher befolkningens holdning, hvor ni ud af ti er for fri abort.
Så langt, så godt. Men når jeg alligevel bliver bekymret over den verserende abortdebat, så er det, fordi spørgsmålet om adgang til abort er et af de mest politiserede spørgsmål i verden.
Fra Sex & Samfunds arbejde i udviklingslande og i FN ved vi, at det er et område fyldt med myter og manglende viden eller fake news.
I de seneste 20 år har vi set forsøg på stramninger af abortlovgivningerne mange steder. Senest i Polen, hvor abort de facto nu er ulovligt.
Rapporter har dokumenteret, hvordan en velorganiseret og velfinansieret til dels religiøst og konservativt funderet bevægelse mod ligestilling og seksuelle og reproduktive rettigheder, herunder adgang til abort, er vokset i styrke over de sidste år. Globalt og i Europa. Vi har særligt set det i forbindelse med FN-forhandlinger på området, men det ses nu også tydeligere i Europa, og det har stigende politisk gennemslagskraft.
En af de taktikker, der bliver brugt, er gradvist at stramme de administrative greb for at kunne udøve aborter. Al Capone-tricket, kunne man kalde det. Man ser det for fulde gardiner i USA. Selvom Roe versus Wade-afgørelsen har sikret principiel adgang til abort i landet, besværliggøres processen fra politisk side på delstatsniveau. Det kan for eksempel ske i form af verbale og fysisk truende angreb på både de kvinder, der søger abort, men også angreb på de klinikker og sundhedspersoner, der står for aborter, eller massiv lukning af abortklinikker, og dermed bliver det i praksis ofte umuligt eller særdeles vanskeligt at gennemføre abort.
En anden taktik, vi ser, er, at der spredes misinformation om abort. Det synes heldigvis ikke at være tilfældet i Danmark.
Der er særdeles solid evidens for, hvilke samfundsmæssige tiltag der påvirker antallet af aborter i et samfund. Følgende tre faktorer er vigtige i den sammenhæng:
Antallet af aborter falder ikke med forbud mod abort. Der gennemføres omkring 73 millioner aborter globalt årligt. Antallet af kvinder, der vælger abort, ligger på omkring 40 pr. 1000 kvinder såvel i lande, hvor abort er legalt, som i lande, hvor der er nogle eller mange restriktioner mod legal abort.
Skal antallet af aborter nedbringes, sker det ved at undgå uønskede graviditeter. Bliver en kvinde uønsket gravid, vælger godt halvdelen af kvinderne på verdensplan at afbryde graviditeten med en abort. Det forebyggende arbejde handler om at sikre, at så få kvinder som muligt bliver uønsket gravide, da det direkte mindsker behovet for aborter.
Danmark har med fri adgang til abort og satsning på seksualundervisning, ligestilling og adgang til prævention opnået en af verdens laveste abortrater. Siden aborten blev fri i 1973, er tallet faldet fra 24 til 12 kvinder, som årligt får en abort pr. 1000 kvinder. Det er også påfaldende, at blandt de yngste, altså 15-19-årige, har vi i perioden 2008-2018 set en halvering af aborter fra 17 til 8 provokerede aborter pr. 1000 kvinder.
Det er bestemt relevant at drøfte, hvordan det forebyggende arbejde kan gøres endnu bedre. I Sex & Samfund hilser vi altid den debat velkommen. Vi ved, at der er barrierer blandt unge i forhold til at gå til lægen, og vi ved, at unges vidensniveau om sikker sex kan blive bedre.
Men at kalde vores aborttal for alt for høje og dermed lægge pres på kvinder til at undgå aborter, finder vi dybt problematisk. Når man i debatten kalder vores aborttal for ”alt for høje” og tilmed siger, at ”vi kommer for nemt om det” i Danmark, kaster man kun skyld og skam på kvinder. Vi bør holde os for gode til at gå ned ad den sti, som vi desværre ser forgrene sig i et samlet vejnet i andre lande, hvor modstanden mod fri abort får fri politisk passage.
For opskriften, vi har valgt i Danmark, er absolut værd at fejre og fortsat kæmpe for: Giv legal og sikker adgang til provokeret abort. Giv adgang til seksualoplysning og adgang til prævention. Giv kvinder ret til at bestemme over egen krop, seksualitet og fertilitet.
Det skal vi fortsat værne om i Danmark – og vi skal ikke begynde at udvande rettigheden ved at indføre for eksempel ”tænkepauser”, tvungne vejledningssamtaler, unødvendige ekstra undersøgelser eller lignende tiltag. Stol på kvinderne selv, og lad dem bestemme over deres egen krop.
Herudover er der mere end nogensinde brug for vores internationale solidaritet til kvinder i verden, der lider under konsekvenserne af forbud, manglende ligestilling og manglende mulighed for sikkert at vælge, om og hvornår de ønsker at få børn.
Det ser vi i vores nabolande – og i de, lande vi samarbejder med via vores udviklingsbistand.
I Sex & Samfund kæmper vi sammen med disse kvinder og for en dansk stærk stemme og støtte til kvinderne. Danmark har en unik position til at arbejde for at fremme retten til egen krop som del af vores udenrigs- og udviklingsindsatser. Det er der stort set ingen andre lande, der har – og her kan vi virkelig gøre en forskel.
Bjarne B. Christensen er generalsekretær i Sex & Samfund.