Tiden med sanselige oplevelser, fysisk samvær og offline fritidsinteresser bliver stjålet af computerspil. For når computerspil bliver den primære livs-arena for et barn, opstår der en konflikt mellem på den ene side måden, hvorpå barnet lever sit liv, og på den anden side det liv, som er i overensstemmelse med det gode børneliv.
Med andre ord bliver det gode liv erstattet af et virtuelt liv, der ikke efterlader tid til krammere, fysisk aktivitet og nære relationer til mor, far og venner.
De virtuelle verdener bliver ofte og med rette diskuteret i relation til børn. Vi skal passe på vores børn. Vi skal tilbyde dem nogle gode børneliv. Flere og flere børn oplever symptomer på depression, stress og angst. Dette kan i stigende grad forklares med, at de sidder meget foran deres computerskærm og spiller eller ser Youtube og Twitch.
Tristhed, nervøsitet og andre ubehagelige følelser er dele af at være menneske. Der er ikke noget unormalt eller forkert i at være ked af det. Der er ikke noget i vejen med barnet, hvis det oplever nervøsitet.
Men computeren tilbyder dem en verden, hvor de hurtigt kan komme væk fra disse følelser. Det medfører, at disse følelser bliver mere og mere ukendte for børnene, og de risikerer at ende i en tristhed, som gradvist udvikler sig til en depression og en nervøsitet, som gradvist udvikler sig til angst.
Angst og depression er nemlig et symptom på det liv, du lever. Angsten og depressionen kommer ikke ud af det blå, men opstår, når et menneske over tid har undertrykt de værdier, ønsker og drømme, det har for sit liv.
Derfor kan man ikke se bort fra den kendsgerning, at computeren i sig selv katapulterer børn ind i et liv med mistrivsel. Særligt når skærmen begynder at æde sig ind på det gode og værdifulde børneliv.
Når vi afholder foredrag for børn på skoler og i institutioner, stiller vi altid spørgsmålet: Hvad ville I gøre, hvis I ikke havde en computer?
Svarene giver lidt stof til eftertanke: ”Være sammen med min familie”, ”Komme i klub”, ”Lege sammen med min lillebror”, ”Spille fodbold, måske gå til trampolin”, ”Være sammen med mine rigtige venner”.
Disse ønsker og drømme skal børn have støtte til at efterleve i en tid, hvor de konstant fristes af computerspillenes uetiske kræfter.
Vores opfordring til alle børneforældre er, at I gerne må insistere på nærhed, samvær og gode offline-stunder.
David Madsen er cand.psych. i Dansk Behandling for Computerspil- og Onlineafhængighed.