I KRISTELIGT DAGBLAD kunne man torsdag den 13. december læse om den offentlige høring ”Hvad vil Danmark med H.C. Andersen?”, som fandt sted på Christiansborg den foregående dag. Hensigten med høringen var at få H.C. Andersen på finansloven – ligesom N.F.S. Grundtvigs og Søren Kierkegaards forfatterskaber på meget forskellig vis har optrådt på finansloven.
Blandt initiativtagerne var Johannes Nørregaard Frandsen, professor og leder af H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet. I sit oplæg nævnte Johannes Nørregaard Frandsen fire søjler for satsningen, hvoraf den første var digitalisering. Selvom jeg deler hans ønske om at digitalisere kulturarven, kunne hans beskrivelse give en forkert opfattelse af Det Kongelige Biblioteks indsats over for kulturarven.
Nørregaard Frandsens argument blev gengivet på følgende vis i Kristeligt Dagblad: ”Det Kongelige Bibliotek råder over 40.000 siders originalt materiale, som også er på Unescos Verdensarvsliste. Dermed er de erklæret umistelige. Problemet er bare, at vi er ved at miste dem. Det blæk, de er skrevet med, er ved at opløse det papir, de er skrevet på. Der er altså brug for en omfattende digitalisering, som kræver betydelige økonomiske ressourcer.”
Netop fordi samlingen af H.C. Andersens breve og manuskripter er på Unescos Memory of the World Register, er der særlige forpligtelser til at bevare og beskytte samlingen. Derfor har Det Kongelige Biblioteks bevaringsafdeling i 2017 vurderet og registreret samlingens tilstand. Efterfølgende har vi i 2018 igangsat en om-emballering af samlingen i materialer, der lever op til den internationale standard for langtidsopbevaring af papirdokumenter.
I løbet af sit lange skrivende liv skrev H.C. Andersen både på stabilt håndgjort papir og på tyndt maskinfremstillet papir i mange forskellige kvaliteter, men størstedelen af manuskripterne er skrevet på surt papir.
Og alle H.C. Andersens håndskrifter er skrevet med jerngallusblæk. Surt papir nedbrydes forholdsvis hurtigt ved almindelige rumtemperaturer og særlig hurtigt, hvis der er fugtigt. Jerngallusblæk katalyserer på grund af sit jernindhold nedbrydningen af papiret. Nedbrydningshastigheden kan imidlertid sænkes ved opbevaring i koldere og tørrere magasinklima.
DET KONGELIGE BIBLIOTEK opbevarer H.C. Andersens breve og manuskripter bedst muligt i forhold til klima og sikring. Selvom alting går til over tid, er der ingen akut krise for H.C. Andersen. H.C. Andersens originalmanuskripter på Det Kongelige Bibliotek opbevares nu bedre end nogensinde før. Der vil derfor gå lang tid, før vi har mistet hans originalmanuskripter.
Under de nuværende forhold vil halvdelen af papiret formentlig være sprødt (defineret som at papiret knækker, hvis man bøjer det tre gange) omkring år 2130. Det skal dog også siges, at blandt H.C. Andersens håndskrifter er der cirka 140 sider, hvor papiret er i så dårlig stand, at vi nu har valgt at digitalisere dem i den bedst mulige kvalitet med henblik på langtidsbevaring af de digitale filer og ikke længere give adgang til originalerne.
Det Kongelige Bibliotek opbevarer flere hyldekilometer håndskrifter. En stor del af disse håndskrifter er ligesom H.C. Andersens håndskrifter skrevet med jerngallusblæk på surt papir. Disse håndskrifter vil fremover nedbrydes meget langsommere end mange andre tilsvarende håndskrifter i verden, når samlingerne bliver flyttet til det nye klimastyrede magasin for Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet, som Folketinget netop har bevilget penge til. Magasinet vil stå klart i 2021.
DIGITALISERING FJERNER IKKE behovet for bevaring. Når vi har digitaliseret, bevarer vi stadig originalen. Den store fordel ved digitalisering er, at den både beskytter originalmaterialerne mod gentagen håndtering og samtidig giver alle adgang til at se materialerne.
Digitalisering skaber ny indsigt. Selvom vi ikke akut er ved at miste originalerne, giver det derfor alligevel god mening at digitalisere. Digitalisering er imidlertid dyrt – og særligt når det drejer sig om denne type digitalisering, der kræver fælles indsats fra både en specialiseret skanningsmedarbejder og en konservator.
Det Kongelige Bibliotek deltager derfor gerne i et samarbejde om digitalisering af H.C. Andersens originale breve og manuskripter, samtidig med at vi fortsætter med at arbejde for at bevare dem bedst muligt.
Anders Toftgaard er seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek.