SKAL VI tage alt tøjet af? Og skal jeg måske, af krænkelseshensyn, selv tage det af? Og hvor skal det være? Dobbeltsengen eller stuegulvet? Bag sædet af bilen eller på stranden (det er sikkert allerede forbudt). Forspil? Kysse? Med lukkede øjne? Eller direkte til sagen? Hvilke stillinger skal vi aftale på forhånd?
Ligestilling? Skal du hviske søde ord undervejs, så jeg ikke kan anklage dig for at være uromantisk? Efterspil? Ryge måske? Må du falde i søvn bagefter, uden at jeg kan sagsøge dig for at være en ignorant machomand, der ringe agter kvinder (eller bare er en helt almindelig mand, der falder i søvn efter samleje)?
Ja, ja, ryst bare på hovedet, men i Sverige er det faktisk en god idé at have papirerne i orden, inden man har sex. Ikke vielsespapirerne, men samtykke erklæringen.
Og mændene anbefales at læse det med småt. To gange. Godhedsregimet har nemlig vedtaget, at en lov, der indebærer, at ”det er forbudt at have sex med en person, der ikke på forhånd har sagt ja eller aktivt har vist lyst” til at deltage i løjerne, skriver mediet SVT.
HVORDAN DET SÅDAN PRAKTISK skal foregå, uden at det bliver påstand mod påstand, melder Rigsdagen ganske vist ikke noget om. Endnu i hvert fald. Men en person kan fremover dømmes for voldtægt, uden at der er anvendt vold og trusler, eller at modpartens udsatte situation er udnyttet.
Man er faktisk skyldig, indtil det modsatte er bevist, og som følge deraf kan en eksplosion af anmeldelser forventes. Som om de ikke har voldtægter nok i Sverige, hvis altså de tæller voldsmænd med anden etnisk baggrund end svensk med i statistikkerne.
Men måske er svenskerne så heldige, at overrepræsentationen af indvandrere i kriminalitetsstatistikkerne nu bliver udlignet med den nye lovgivning. Med Mikael Jalvings udtryk er den ”glinsende godhed” igen løbet af med svenskerne.
UD OVER AT FORSLAGET er fuldstændig absurd og dræber enhver romantik, hvis folk overhovedet kommer så langt, så beviser den svenske stat igen, at den ikke lader et totalitært regime noget tilbage at ønske. Kun den totalitære stat trænger helt ind bag hjemmets lukkede døre for at styre folks allermest private liv. I den tætteste intime og kærlige forbindelse mellem to mennesker, der beror på tillid, klemmer staten sig ind og skaber mistillid og et magtforhold.
DEN STAKKELS SVENSKE MAND kan nu gå rundt i evig skræk for, at konen, kæresten, elskerinden eller sommerflirten med de solbrune ben anklager ham for voldtægt, næste gang hun bliver fornærmet over et eller andet.
For uanset om man har underskrevet en kontrakt på 20 sider, givet hinanden et anerkendende nik eller et blik, så er forslaget dybest set en kriminalisering af manden. I den humanistiske stormagt har de nemlig en naiv tro på det gode i mennesket. De har glemt kristendommen, ophævet det personlige ansvar og mistet grundfortællingen om, at mennesket er en synder. At vi både er onde, dumme, nederdrægtige, beregnende, hævngerrige, hysteriske og alt muligt andet.
Og når alt det kommer op i mennesket, har staten med sine godheds ideologiske forslag banet vejen for, at mennesker kan ødelægge og nedbryde hinanden med statens velsignelse. Velsignelse bruger de nok ikke i Sverige, men så statens accept og bistand i hvert fald. De må lide slemt af hukommelsestab, siden ingen overvejer, hvor galt det gik, da MeToo-bevægelsen bølgede hen over verden og over Sveriges gamle land, et atomiseret folk, der prøver at genskabe et folk med en livsfarlig godhedsideologi.
Mediehetz kan udslette et menneske, og det gjorde den, da teaterchef Benny Fredriksson døde for egen hånd efter en massiv heksejagt, MeToo-anklager og anonyme beskyldninger. En afholdt, dygtig og uskyldig mand faldt for folkedomstolen, og de svenske medier følte pludselig behov for at opfordre til selvransagelse.
MeToo-bevægelsen var og er en følelsesbåret balancegang mellem virkelig at være blevet forulempet – og de tilfælde skal selvfølgelig tages dybt alvorligt – og så at være gammeldags kvindefornærmet. Og de tilfælde skal der tages lige så alvorligt afstand fra. De kan stemple en uskyldig mand for livet – og med den nye sexsamtykkelovgivning fører den svenske stat selv stemplet.