Prøv avisen
Debat

Diakon: Det glæder mig, at Liberal Alliance viser forståelse for mennesket som socialt væsen

Arkivfoto. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Verner Madsen, diakon

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Liberal Alliances partileder Alex Vanopslagh har nogle spændende tanker i Kristeligt Dagblad den 6. november. Tanker om, hvorfor mange unge mennesker mistrives i vores samfund.

Det er rigtigt, at livet er og kan være besværligt, både som ung og som voksen. Vil vi leve livet helt og fuldt, kommer der besværligheder, og lærer de unge mennesker at håndtere dem fra barnsben, bliver de også bedre rustede til livet, når de bliver voksne og møder livets alvor. Og nej – besværligheder skal ikke sygeliggøres, og vi har meget synligt også fået et overindividualiseret samfund.

Det glæder mig, at en borgerlig politiker har fået øjnene op for det. Min fornemmelse er, at netop de borgerlige partier har satset utroligt meget på karakterer, og at de unge skal igennem uddannelsessystemet bedst og hurtigst muligt, så de kan blive en ressource på arbejdsmarkedet og få velstandssamfundet til at blomstre.

Det glæder mig da også, at en repræsentant for LA giver udtryk for, at vi som mennesker er flokdyr. Jeg vil hellere bruge udtrykket, at vi som mennesker skal have del i hinandens sociale relationer. Det giver også ansvarlighed. Min fornemmelse har hidtil været, at LA har haft en del egoflippere i folketingsgruppen, og det var måske det, der var med til at dæmpe partiets valgresultat.

I samme avis hylder Kirkens Korshærs chef, Helle Christiansen de danske højskoler i anledning af deres 175-årsjubilæum. Det tror jeg, hun gør med rette. Netop højskolebevægelsen har været med til at gøre mennesker til mennesker. Også at lære de unge mennesker, at livet er mere og andet end 12-taller.

Også på det punkt har de borgerlige partier overset en kæmpe ressource. I stedet for at piske de unge mennesker igennem uddannelsessystemet på rekordtid og præmiere de unge, der klarer det, så har der ikke været tid til at komme igennem dannelsessystemet.

Helle Christiansen skriver, at mange af de mænd og kvinder, der har været på højskole, efterfølgende har været fyrtårne mange steder i det lokale samfund. Måske ikke i toppen af samfundet, men netop i lokalsamfundene, som er og bliver det grundlæggende i et folk.

Mit forslag er, at Alex Vanopslagh byder Helle Christiansen på en kop kaffe og en snak. Helle Christiansen kan om nogen, som chef for Kirkens Korshær, tale med om betydningen af det menneskelige fællesskab, som betyder meget, og også om betydningen af mangel på samme.

Verner Madsen er diakon.