Prøv avisen

Digital rådgiver: Medierne bør holde fast i etikken, droppe sladderkulturen og gøre sig uafhængige af Facebook

Kannibaliserer medierne deres eksistensgrundlag, når de forsøger at skabe profit på Facebook?, spørger digital rådgiver Anna Lykke Lundholm-Andersen. – Foto: Richard Drew/Ritzau Scanpix

Anna Lykke Lundholm-Andersen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg savner, at medierne tager hånd om deres principielle eksistensberettigelse, og overlader trackingen af forbrugernes adfærd til de sociale medier, mens de fokuserer på at levere godt og gedigent indhold og oplysning til borgerne, skriver rådgiver i databeskyttelse

Det er ingen nyhed, at de betalte medier er igennem en større rutsjetur for at finde deres forretningsgrundlag. De er fortsat i benhård konkurrence for at drive læserne deres vej og sælge den gode journalistik, som sikrer deres overlevelse og borgernes oplysning. Det er heller ingen nyhed, at fake news og hurtige overskrifter vinder indpas som en måde at skabe trafik og digitale læsere på. Men i samme periode er medierne gået med på en udvikling, som hverken klæder dem eller hører journalistikken til.

Facebook har nu i et årti været en foretrukken platform for danske mediebrugere. Det er gået fra at være et netværksmedie, hvor vi har delt søde kattevideoer, feriebilleder og livsopdateringer, til at være et nyhedsmedie, vi flittigt scroller os igennem for at dække os ind med dagens vigtigste overskrifter.

Det kan derfor næppe komme som nogen stor overraskelse, at det har skabt grobund for en mediekultur, hvor vi konsumerer tomme kalorier og lader os nøje med halve sandheder. Jeg undrer mig over, at medierne selv er gået med på den præmis. Er det et nødvendigt onde, som argumentationen typisk lyder.

Vi har stadig medier, som har fundet deres eksistensberettigelse ved at insistere på de tunge artikler og begrænset (betalt) adgang hertil. Det gængse dagblad har lidt store tab i kampen om flest klik. Det hævdes dog, at de digitale udgaver af produktet efterhånden har fundet et balanceret niveau, men i samme åndedrag kan man konstatere, at vores mediekultur har lidt et gevaldigt tab, som er sværere at fikse: forbrugerens efterspørgsel efter overskrifter, mens vi blæser på det større perspektiv og den graver-journalistik, som giver det fulde billede.

Det er en kannibalisering på eget eksistensgrundlag, når veletablerede medier hopper med på sensationsvognen og ivrigt tæller klik og likes. Det kommer der ikke journalistik ud af. Der kommer sladder. Det er meget bekvemt at kunne følge læserens adfærd og indstilling til det journalistiske stof via Facebook, så der kan skabes mere målrettet journalistik til kernelæseren. Men profitten ligger hos Facebook alene, ikke hos mediet. Der fejltolkes i stor stil på interaktionen med nyhedsstoffet på Facebook: klik og likes er ikke altid udtryk for, at læseren er blevet klogere på verden. Derimod er det udtryk for, at vi er mange, der er nysgerrige på, hvordan det mon tager sig ud når Linse Kessler har tilkøbt yderligere 200 gram silikone til sin gigantbarm. Men medierne og deres uddannede journalister bør insistere på, at det er dem, der ved, hvordan man laver god journalistisk – ikke brugerne.

Hvad er alternativet for medierne i denne konkurrence, hvor data i højere grad benyttes som betaling for indhold? Det er jo på Facebook, læserne befinder sig, så bør medierne ikke også være der? Der er forskellige forretningsmodeller med betalingsmure og lignende, som rent faktisk kan lokke læserne til at betale for et godt produkt. Men hvis man skal tage fat i problemets kerne, er dette ikke en holdbar løsning.

Min stille drøm er mere radikal: Hvis jeg skulle lægge en strategi for danske medier, ville Facebook ikke være en del af ligningen. Jeg ville forene alle kræfter og lave en selvstændig medieplatform, som kollektivt sørgede for, at danskernes mediebehov kunne stilles, og den gode journalistik bevares. Mod betaling naturligvis. Her kunne være plads til long-reads, referater af skrevne artikler som spisesedler og henvisninger til mediernes egne platforme for at omdirigere trafikken direkte til udbyderen.

Utopi? Nej, egentlig ikke. Facebook er ikke en platform, man kan tjene penge på. Det er Facebook ene om. Derudover lever vi i en verden, hvor det er nemt og billigt at være ligeglad, men dyrt og privilegeret at have et princip. Jeg savner, at medierne tager hånd om deres principielle eksistensberettigelse og overlader trackingen af forbrugernes adfærd til de sociale medier, mens de fokuserer på at levere godt og gedigent indhold og oplysning til borgerne.

Anna Lykke Lundholm-Andersen er managing partner i Comply by Innovation Lab, hvor hun rådgiver i databeskyttelse.