Prøv avisen
Debat

Dobbelt medlemskab i folkekirken kan være en håndsrækning til nydanskere

Dobbelt medlemskab handler om at justere lovgivningen, så den passer til virkeligheden og folkekirkens praktiske udfordringer i en situation med mange former for nye kristne i vores land. Foto: Linda Kastrup

Hans Raun Iversen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

I medlemsprocenter kommer det til at betyde ganske lidt, men der er tale om et vigtigt signal om, at folkekirken gerne vil være så meget fælles som muligt med alle i landet, der er eller vil blive kristne, skriver tidligere lektor i praktisk teologi

MAN MÅ LADE professor Lisbet Christoffersen, at hun har en livlig fantasi. Desværre er stort set alt, hvad hun bruger sin fantasi til her i avisen den 9. januar, irrelevant i forhold til, hvad i hvert fald jeg har foreslået med hensyn til adgang til dobbelt medlemskab i folkekirken, for eksempel i Ny Mission 4/2016, som kan læses på nettet.

Formålet er alene, at folkekirken tydeligt kan række ud mod alle, især nydanskere, der er blevet eller gerne vil døbes i den treenige Guds navn. Det rokker ikke en tøddel ved medlemsskabsbegrebet. Og det vil selvsagt heller ikke medføre, at 15 procent flere melder sig ind, som Lisbet Christoffersen forestiller sig det. Det kan vel realistisk set dreje sig om nogle få tusinde migrantkristne samt nogle frikirkefolk, hvoraf mange på forhånd har medlemskab i et andet kirkesamfund ved siden af folkekirken.

I medlemsprocenter kommer det til at betyde ganske lidt, men der er tale om et vigtigt signal om, at folkekirken gerne vil være så meget fælles som muligt med alle i landet, der er eller vil blive kristne.

Derimod betyder forslaget ikke, at vi nu skal til at kræve for eksempel adgang til gensidigt dobbelt medlemskab af den katolske kirke, som jo ikke har og foreløbigt ikke kan få noget med sagen at gøre, fordi den katolske kirke ganske enkelt ikke accepterer dobbelt medlemskab.

Alle Lisbet Christoffersens kreative idéer om medlemskab for ikke-kristne, almindeligt folkevalgte bestyrelser for kirkebygninger og kirkegårde og ikke-kristne ritualer i folkekirken er også helt irrelevante i denne sammenhæng. Det er en helt anden diskussion.

Juristernes rolle i denne sag er ikke at opfinde fantasifulde problemer, men akkurat den som Kirkeministeriet som regel har vist sig leveringsdygtig til. Det handler om at justere lovgivningen, så den passer til virkeligheden og folkekirkens praktiske udfordringer i en situation med mange former for nye kristne i vores land.

Hans Raun Iversen er tidligere lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet.