Prøv avisen
Debat

Generalsekretær: Forbud om donationer fra totalitære lande kan hindre en skæv udvikling

Socialdemokratiets forslag må ikke blive en glidebane, hvor definitionen på ”totalitære lande” med tiden udvides til at gælde alle lande med et værdisæt, der strider imod den herskende tidsånd herhjemme,mener Mikael Wandt Laursen. Foto: Nicolai Friis

Mikael Wandt Laursen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Forslaget om at forbyde donationer fra totalitære lande må ikke blive til en glidebane, hvor udenlandsk missionsvirksomhed ses med mistænksomme øjne, skriver generalsekretæren i FrikirkeNet

Regeringens forslag om at forbyde donationer fra totalitære lande til religiøse trossamfund i Danmark kan modvirke en skæv religiøs udvikling i de trossamfund, der modtager markante midler. Men forslaget må ikke blive til en glidebane, hvor udenlandsk missionsvirksomhed ses med mistænksomme øjne.

Når en fremmed, totalitær magt skyder masser af penge ind i Danmark og bygger moskéer og betaler fuldtidslønninger, så bliver de mennesker, der er på linje med den totalitære magt, dominerende i det pågældende religiøse miljø. Også selvom modstanderne af den udenlandske magt er i klart flertal. Fordi tilhængerne har pengene, bliver det også dem, der bestemmer musikken.

Det er ikke, hvad jeg forstår ved religionsfrihed. Det bliver snarere en skæv-vridning af de religiøse udtryksmuligheder for det pågældende trossamfund.

Jeg er rundet af det hæderkronede princip i protestantisk missionsvirksomhed, at nye konvertitter i et land hurtigst muligt skal kunne stå på egne ben, understøtte sig selv og selv udvikle sine undervisere og lærere. Kun på den måde får kristendommen lokale rødder og udtryksmåder, som er i overensstemmelse med den kultur, hvori troen forkyndes.

En religionsform, der er sået i vores egen danske have, og som med tiden får dybe rødder i den danske muld, spiller langt bedre sammen med, hvem vi er som land og som folk, end en religiøs udtryksmåde, som er betalt og understøttet af totalitære magter udefra. En konstant understøttelse udefra medfører, at det religiøse udtryk forbliver et fremmedelement i kulturen.

Naturligvis skal udenlandske organisationer, kirker og bevægelser have lov til at missionere og forsøge at etablere sig i en dansk sammenhæng – også med økonomisk støtte. Vi må aldrig lukke os om os selv. En lang række kristne trossamfund begyndte i Danmark på den måde. De blev sået i den danske muld, slog rødder og er i dag en del af den danske frihedstradition.

Det gælder bare ikke, når en fremmed magt med ubegrænsede midler pumper strømme af penge i en religiøs bevægelses danske brohoved for på den måde at bruge religion som en del af sin geopolitiske magtudøvelse.

Derfor er det nødvendigt – for religions- og åndsfrihedens skyld – at sætte en stopper for disse pengestrømme og i stedet glæde sig over den religiøse rigdom, der spirer og gror med græsrødderne solidt forankrede i den danske muld.

Men Socialdemokratiets forslag må ikke blive en glidebane, hvor definitionen på ”totalitære lande” med tiden udvides til at gælde alle lande med et værdisæt, der strider imod den herskende tidsånd herhjemme. Og det må heller ikke medføre en mistænksomhed mod udenlandsk missionsvirksomhed, som vi for eksempel ser det i Rusland og en række delstater i Indien.

Verden har brug for dansk missionsvirksomhed, og samtidig har vi brug for inspiration, indtryk og udfordringer fra den store verden – også på trosområdet. Så nej tak til totalitære landes skævvridning af religionsudtrykket herhjemme, men et stort ja tak til religionsfriheden – også for dem, der har troen så stærkt på hjerte, at de gerne vil dele den på tværs af landegrænser.

Mikael Wandt Laursen er generalsekretær i FrikirkeNet.