Kirkehistoriker: Dreyer og Garne ønsker nyt dåbsritual. Men det er ikke særlig nyt

Ønsket i den nuværende debat om et dåbsritual må enten være en nænsom sproglig revision af de eksisterende autoriserede dåbsritualer eller et nyt dåbsritual med helt nye formuleringer, skriver kirkehistoriker

Døbefond med alter i baggrunden i Taksigelseskirken.
Døbefond med alter i baggrunden i Taksigelseskirken. Foto: Iris / Ritzau scanpix.

Rasmus H.C. Dreyer og Kristoffer Garne opstiller i Kristeligt Dagblad den 25. juli ”et nyt dåbsforslag”, som skal tilgodese ”traditionen fra Luther og Grundtvig” og give muligheder for større variation med hensyn til bibeltekster og bønner. Forslagets liturgiske led kan forsøges opstillet på følgende måde:

Råbe-bede-banke-bøn og tilføjet dåbsbøn med variationer

Tekstlæsning med Markus, 10, 13-16 som obligatorisk

Fadervor

Korstegning

”Tilspørgslen med trosbekendelsen”, det vil sige forsagelse og trosbekendelse med spørgeform

Dåbsformel (Matt. 28, 19)

Håndspålæggelse med bøn

Fredshilsen

Fadertiltale.

Dreyer og Garne nævner ikke forsagelsen med et ord i deres forslag, selvom de tilsyneladende har dækket sig ind med formuleringen ”Tilspørgslen med trosbekendelsen”. De henviser til N.F.S. Grundtvigs egen liturgiske tradition som deres forudsætning.

Derfor er det nærliggende at fremhæve det dåbsritual, som Grundtvig anvendte. Han holdt sig til biskop N.E. Balles revision af det autoriserede dåbsritual fra 1783 (afskaffelse af eksorcismen), som han forsvarede over for tidens rationalister, ikke mindst i debatten om forsagelsen. Professor H.N. Clausen ønskede at udelade forsagelsen af Djævelen, eller at omformulere den til forsagelse af synd. Slår man op i Alterbogen fra 1830 har Dreyers og Garnes forslag en del tilfælles med dåbsritualet, revideret i 1783, hvilket ses ved en sammenligning:

Indgangstale (Kiære Christne…)

Korstegning

Råbe-bede-banke-bøn (fra Luthers ritual)

Evangelium (Mark. 10, 13-16)

Fadervor

Lovprisning (”Lovet være Gud…”).

Forsagelse (”Forsager du Dievelen? (…) Ja”)

Trosbekendelse med spørgeformen (”Troer du paa (...) Ja”).

Dåbsformel (”jeg døber dig…” Matt. 28, 19).

Håndspålæggelse med bøn (”igienfødt dig formedelst Vand og den Hellig Aand...”)

Fredshilsen

Fadertiltale.

Der er dog også klare forskelle, for Dreyers og Garnes nye forslag har ikke lovprisning og indgangstale med. I dåbsritualet på Grundtvigs tid indledte lovprisningen selve dåbshandlingen, forstået som forsagelse, trosbekendelse, dåbsformel og håndspålæggelse.

Dreyer og Garne har fastholdt placeringen af korstegningen som indledning på dåbshandlingen, hvilket stammer fra det eksisterende 1912-dåbsritual.

Ligeledes hang indgangstale om arvesynd og korstegning sammen i 1783-dåbsritualets indledning, hvilket gentages i 1895-dåbsritualet, der i det hele taget minder meget om 1783-dåbsritualet. Herefter fulgte Luthers råbe-bøn (1526), som Dreyer og Garne medtager som indledning uden det gamle liturgiske sammenhæng.

Der var med Luthers bøn tale om at ”anraabe” Gud på barnets vegne, hvilket understregede frelsens alvor lige efter dåbsliturgiens indgangstale og korstegning.

Dreyers og Garnes såkaldte nye dåbsritual er en light udgave af 1783-dåbs- ritualet (jævnfør 1895-dåbsritualet) med udtagelse af de led, som de kan bruge, og sammensat efter deres opfattelse, især med inddragelse af tekster og bønner. Det sidste har præster altid haft en vis frihed til.

Ønsket i den nuværende debat om et dåbsritual må enten være en nænsom sproglig revision af de eksisterende autoriserede dåbsritualer (1895, 1912 og 1992) eller et nyt dåbsritual med helt nye formuleringer, det vil sige med indholdsmæssige ændringer.

Der må efter min mening ikke være tale om et tag-selv-bord, hvor der køres lidt rundt med de enkelte ældre liturgiske led i tidligere dåbsritualer.

Under alle omstændigheder er det svært at se Dreyers og Garnes dåbsforslag som noget helt nyt.

Jens Rasmussen er kirkehistoriker, ph.d. og forhenværende hospitalspræst.