DR’s ”Fede forhold” får overvægtige til at føle skyld og skam

Deltagerne i DR’s ”Fede forhold” har formentlig oplevet ”at fejle” med forsøg på at spise mindre og sundere i årevis. Derfor nytter det ikke noget at mase endnu mere skyld, skam og nederlag ned over dem

I DR-programmet ”Fede forhold” bliver deltagerne skældt ud, når det går skidt. De får øget følelsen af skyld og skam. Det kan være mere skadeligt end gavnligt, mener tre sundhedsprofessionelle. –
I DR-programmet ”Fede forhold” bliver deltagerne skældt ud, når det går skidt. De får øget følelsen af skyld og skam. Det kan være mere skadeligt end gavnligt, mener tre sundhedsprofessionelle. – . Foto: STV/DR.

VI HAR MED INTERESSE fulgt programserien ”Fede forhold” på DR. Kost og Ernæringsforbundets medlemmer er den eneste faggruppe, der har en professionsbachelor inden for ernæring og sundhed – en uddannelse med fokus på den ernæringsfaglige del af sundhedsfremme, forebyggelse og behandling.

Deres uddannelse ruster dem til at gennemføre ernæringsvejledning. Her samarbejder de med borgeren om at prioritere, fastsætte mål og udarbejde individuelle handlingsplaner i forhold til mad, ernæring og fysisk aktivitet, der anerkender og fremmer ansvar for egenomsorg til behandling af sygdom og for at fremme sundhed.

Samtidig kender den ernæringsprofessionelle til de mekanismer, som skubber deres klienter i retning af en spiseforstyrrelse frem for i en sundere retning. De uddannes ikke i at give løftede pegefingre eller øge følelsen af skyld og skam hos deres klienter og opfordres ikke til at skælde ud, når det går skidt. De uddannes derimod til at tale om det, der er svært, i at støtte mennesket, i at finde løsninger, der passer til den enkeltes livsvilkår og livsførelse.

Den tilgang ser vi desværre ikke i ”Fede forhold” og andre lignende programmer.

Derfor giver det bølgeskvulp blandt Kost og Ernæringsforbundets medlemmer, når man i programserier formentlig maser deltagerne ned i et kostkoncept, som ikke lader til at være tilrettelagt, så det passer til deltagernes ønsker. Det kan være mere skadeligt end gavnligt.

Deltagerne har formentlig oplevet ”at fejle” med forsøg på at spise mindre og sundere i årevis. Derfor nytter det ikke noget at mase endnu mere skyld, skam og nederlag ned over dem.

Vi bliver dagligt kontaktet af medlemmer, som tager afstand fra de metoder, der bliver vist på nationalt tv, samt af helt almindelige danskere, som fortæller, at der bliver sået tvivl i den danske befolkning om, hvorvidt det er sådan at få hjælp af ernæringsprofessionelle. Det er det ikke.

Vi er uddannet til ikke at gøre skade på vores borgere, klienter og patienter. Det ville nok ikke – i produktionsselskabernes øjne – være godt tv, men det ville klæde dem at vise, hvordan man som helt almindelig dansker kan lykkes, når man får den rette vejledning af sundhedsprofessionelle.

Det handler om at få redskaberne til at træffe de valg, som er bedst for den enkelte.

Og det kræver tæt samarbejde og tillid, så man ikke vælger at blive væk, fordi man har fejlet og står til skældud, men at man kommer for at få hjælp til at håndtere de mange situationer, hvor vores fedmefremmende samfund konstant presser med fristelser.

Vi er glade for, at DR og de øvrige tv-stationer sætter fokus på overvægt og konsekvenserne heraf. Både for det enkelte menneske, for parforholdet og samfundet.

Det er en vigtig problemstilling. 51 procent af danskerne er overvægtige. Samtidig ved vi, at 40.000-50.000 danskere har spiseforstyrrelsen BED – Binge Eating Disorder, tvangsoverspisning.

Overvægt har mange årsager, og det er derfor ikke nemt at løse. Det er derfor vigtigt, at overvægt bliver håndteret på en ordentlig og respektfuld måde.

Ghita Parry er formand i Kost og Ernæringsforbundet. Trine Klindt er næstformand i Fagligt Selskab af Kliniske Diætister. Morten Elsøe er cand.scient. og leder af Livsstilshuset v/Morten Elsøe.