Det var en interessant klumme af Mattias Stølen Due den 18. november, hvor han forsøger at forklare, hvorfor så mange amerikanere har stemt på Donald Trump.
Også i mine øjne er Trump et afskyeligt kryb, patologisk lystløgner, en oppustet, selvfed narcissist, der lige nu er i færd med at konstruere en dolkestødslegende i stil med en ham åndsbeslægtet tysker i forrige århundrede.
Men cirka 70 millioner amerikanere har stemt på Donald Trup, hvad der bør mane til eftertanke. Godt nok er nogle af dem voldsfikserede bøller, som Trump skamløst appellerer til, men det er ret få.
Et eksempel:
For en del år siden spiste jeg morgenmad i et lille provinsielt cafeteria i det sydlige Utah. Servitricen var en sød, charmerende, smuk kvinde – vel omkring de 50 år. Vi faldt i snak: Aldrig i sit liv havde hun været uden for sin lille flække, noget pas drømte hun ikke om. Jeg er ret sikker på, at hun har stemt på Trump både sidst og denne gang. Hvorfor? Fordi han skamløst og vulgært har haft held med at bilde hende og halvdelen af befolkningen ind, at han er lige deres mand, der taler jævne folks sag imod en indbildt fjende, ”enemies of the people”, eliten, de intellektuelle, pressen – som hans tyske åndsfælle bildte folket ind, at al landsens ulykker skyldtes jøderne.
At mange med en så begrænset horisont som servitricens hopper med på Trumps demagogi, er forståeligt: De vanvittige identitetspolitiske tiltag, den politiske korrekthed, der hærger universiteterne som kolera, MeToo og Black-Lives-Matter-udskejelserne fylder mange med væmmelse og frygt.
Vi har selv modsætningerne lige for øjnene af os. Hvad mon en minkavler i Brønderslev eller en fisker i Hirtshals mener om en flok forrykte ”kunstneres” vandalisme på Kunstakademiet? De pågældende lever helt sikkert af SU, altså andres penge, akademiet er statsfinansieret, altså skattekroner.
Med sin fede af os andre betalte løn på kontoen udtaler professor Anne Ring Petersen om ”kunstnernes” aktion: Den er ”et forsøg på at formulere en kritik, der kan medvirke til at befri os fra en spændetrøje, vi skal af med, nemlig de fascistiske og ulighedsskabende tankemønstre, vi har arvet fra kolonitiden, som en mental og social kulturarv”.
Minsandten om ikke det er en offentligt finansieret professor, der proklamerer dette rablende nonsens. Hun må have trukket sit professorat i en enarmet.
Med sin fordærvelige, bevidst løgnagtige taktik er Trump en modbydelighed. Men mindre kan også gøre det – og noget mere berettiget.
Nogle af os husker lagerforvalter Peter Rindals aktion i 1964 mod Statens Kunstfond. Han blev hånet og foragtet af den kulturradikale elite. Men mon ikke han havde en pointe? I hvert fald bliver han som Grundtvig og Brandes husket med en isme: rindalisme. Måske burde den nyde fremme.
Johs. H. Christensen er tidligere sognepræst i Skovshoved.