Når du juleaften synger ”Højt fra træets grønne top”, har du så tænkt på, at denne, ”I en kælder sort som kul”, ”Se dig ud en sommerdag”, ”Blomstre som en rosengård” samt ”Vejen går til Nøddebo” (med en lille variation) uden problemer kan synges på ”hinandens” melodier. Det har i hvert fald undret mig, så jeg satte mig til at prøve at finde ud af sammenhængen.
Man kan begynde med ”Højt fra træets grønne top”, som i Peter Fabers første version af sangen i 1847 blev sunget til en helt anden melodi, end den, vi kender, og som Emil Hornemann skrev. Først året efter kom den til. Og det er ikke ”I en kælder sort som kul”, som man ser en del steder; men se senere.
Efter al sandsynlighed skal vi til Sverige og Carl Michael Bellman og hans ”Supa klockan över tolv”, Fredmans Sånger nr. 10 fra 1781. Det er faktisk den melodi, som ”Vejen går til Nøddebo” går på! Den eneste forskel på alle de andre melodier er, at de tre sidste ord i sjette linje af de otte gentages to gange. Det vil for første vers af ”Højt fra træets grønne top” for eksempel betyde, at det er ordene ”den rosin”, der gentages. Man kan vel sige, at ”Supa” som den ældste er grundmelodien. Første vers kommer her:
Supa klockan över tolv,
leva bland förryckta!
Jorden är mitt kammargolv,
solen är min lykta!
Jag bryr mig om ingenting,
blott att hjärnan löper kring,
Intill dess hon domnar,
Och jag fattig somnar.
Få år efter Bellman skrev P.A. Heiberg digtet ”Laterna Magica”, og hvert vers på syv linjer kan umiskendeligt synges på ”Supa”, når blot man husker at gentage syvende linje:
Kommer, hvo, som komme kan!
kommer Mand og Kvinde!
Skjønne Rariteter man
her hos mig skal finde.
Min Laterna Magica
ser I her, etcetera,
faar I for en Styver.
Jeg har fundet flere andre eksempler på ”model Bellman” fra første halvdel af 1800-tallet, men dem vil jeg her springe let hen over. Men ”Blomstre som en rosengård” af Grundtvig er fra den periode.
Vi skal frem til 1844 og J. Chr. Hostrups syngespil ”Genboerne”. Her synger Løjtnant von Buddinge i anden akt en sang (første vers), der uden dikkedarer kan bruges på for eksempel Hornemanns melodi. Prøv selv:
Her med Fryd jeg Rigdoms spor
overalt opdager:
Gåsesteg – Mahognibord -
Sølver-Lysestager.
Alting gi’r mig den Besked,
at Profitten bliver fed,
når jeg først har funden
Vej til Kistebunden.
Samme år bruger Peter Faber, forfatteren til ”Højt fra træets grønne top” samme melodi i sit syngespil ”Stegekjælderen”, der havde en vis udbredelse dengang:
Bag et høierødt Gardin
Mellem Frugt og Kager
Staar Tallerken og Terrin,
Fyldt med gode sager.
Alting har jeg noget nær,
Naar jeg undta’r Grisetær.
:|: Grisetær! :|:
De alene, Schrøder,
Har faaet fire Fødder.
Tre år efter, til en fødselsdag i februar 1847, 10 måneder før ”Højt fra træets grønne top”, skriver Faber denne:
Der staar Folk på hver en Plet
I den lille Stue,
Bedstefader er så net
Med den nye Hue.
Ja den Ting er soleklar,
Det er 12te Februar;
Bort med Frokostbordet,
Nu vil vi ha’e Ordet.
Der er med ovenstående eksempler in mente ingen tvivl om, at scenen er sat til afsyngelsen af ”Højt fra træets grønne top” juleaften 1847 på Bellmans melodi. Og ikke ”I en kælder sort som kul”, for den optræder først i et julehæfte i 1894 og er skrevet af Villiam Høm. Hvem, der har skrevet den melodi, vi bruger til børnesangen i dag, ved jeg ikke, og for at gøre det helt klart: Bellman kan på sin side også være inspireret bagud.
Vi ved, at Peter Faber bruger melodien mindst to gange til, hvilket fremgår af ”Viser og vers af P. Faber”, udgivet 1877 på Fabers dødsår af hans søn William Faber.
Vi springer frem til 1888 og en meget kendt juleforestilling. Vi står med sangen ”Vejen går til Nøddebo” fra Folketeatrets opsætning af ”Nøddebo Præstegaard”.
Det er skuespilleren Elith Reumert, der til Folketeatret i København har bearbejdet Henrik Scharlings roman ”Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard” fra 1862. ”Vejen går til Nøddebo” er nok den danske version, der i sin opbygning allermest ligner Fredmans vise nummer 10 af Bellman.
I 1904 skriver Jeppe Aakjær ”Se dig ud en sommerdag”. Den får i 1917 melodi af Carl Nielsen, men det ændrer ikke noget ved, at vi her står over for endnu en sang, der kan synges på ”Supa” med videre.
I begyndelsen af 1970’erne er Paul Hammerich og Johannes Møllehave blandt forfatterne på Danmarks Radios satiriske ugerevyer. En række tekster er samlet i ”Med næbbets futteral” fra 1973, og her kan man læse ”Universal julesang” af Hammerich netop på melodien til ”Se dig ud en sommerdag”.
Jeg ville være meget forbavset, hvis Hammerich ikke på en eller anden måde var bevidst om ”Supa” og hvad deraf følger. Første vers af tre lyder således:
Højt fra træets grønne top
gyldne stjerner blinker.
Spillemand, spil lystigt op
engles øjne tindrer.
Fattig spurv flyv ned fra tag
ned til Henrik med sit flag.
Læg nu smukt din hånd i min.
Det kimer nu til julefest.
Den var ikke kendt, da jeg var barn i Thisted, men der findes en børnesang, ”Lille pige gik i by”. Den synges på ”I en kælder sort som kul” – og hermed på alle de andre melodier! Prøv selv!
Det er nemt at finde eksemplerne ved hjælp af en simpel søgning på nettet og ikke mindst Youtube.
Claus Stærbo, journalist, Svendborg.