Ny teknologi har altid bekymret os, men sociale medier er ikke i sig selv et problem
Klaus Bruhn Jensen, medieforsker, Københavns Universitet.
JEG MENER IKKE, vi er på vej mod en tid uden sociale medier. Det behøver ikke være rigtigt, bare fordi mange snakker om det. De seneste 10-15 år har vi set et massivt gennembrud for de såkaldte sociale medier. Når man kigger på tallene, er der ikke noget, der tyder på, at folk giver op eller erstatter sociale medier med noget andet.
Der er opstået en udbredt bekymring om, at vi bruger for meget tid på de sociale medier, og at det fortrænger vores kontakt med andre mennesker, at vi ikke bruger tiden på andre og mere værdifulde oplevelser. Men historisk set har det altid været sådan, at når et medie har sat sig fast, har det givet ”moralske panikker”. Så bliver vi selvreflekterende og bekymrede. Det gjaldt tv’et, computerspil, tegneserier, ja, sågar bøger. I 1700-tallet var man bekymret for, at særligt unge kvinder læste bøger. De sociale medier er en ny situation, der kalder på, at vi diskuterer det, meget gerne på de sociale medier eller i familierne. Jeg tror bestemt, vi har brug for digital dannelse.
Det er den kommenterende klasse, der er bekymret. I hvert fald på andres vegne og næsten altid på børnenes vegne. Når man kigger på internationale undersøgelser, er det meget svært at finde sammenhæng mellem børns trivsel og antal timer, de bruger foran en skærm. Men undersøgelser viser, at de, der for alvor er stressede, er dem, der er uden for arbejdsmarkedet eller i en socialt vanskelig situation. Så måske skal vi se på de basale ting i folks levevilkår i stedet for skærmtid, hvis folk er stressede.
Jeg siger ikke, at der ikke er noget nyt under solen. Men jeg opponerer mod den hurtige konklusion, at det i sig selv er et problem, at man bruger mere af noget. Teknologier i sig selv er næsten aldrig gode eller dårlige, det afhænger af, hvordan vi bruger dem. Det, der formentlig kommer efter de sociale medier, vil være et internet of things, kalder man det. Det går ud på, at du kommunikerer med din højttaler, din kaffemaskine og din vaskemaskine – og det hele er forbundet.
Vi må gøre noget ved børnesygdommene, inden de bliver kroniske lidelser
Vincent Hendricks, professor i filosofi, Københavns Universitet.
VI ER BLEVET BEVIDSTE om skyggesiderne. Hvilken rolle brugerne spiller på de sociale medier, at vi er blevet produktet. Det er de færreste, der bryder sig om at være et produkt. Derudover er der kommet ridser i lakken, fordi de sociale medier er kommet til at viderebringe fake news og har tappet folks data. Og at der er nogle, der tjener rigtig stort på den opmærksomhedsøkonomi, vi lever i. Vores allervigtigste ressource er vores opmærksomhed. Og den har vi været ret lemfældige med på sociale medier.
Problemet er, at det ikke er så let at droppe de sociale medier. Der er megen debat og samtale, som er rykket ud på de sociale medier. Folk blev vrede på Facebook efter Cambridge Analytica-skandalen og startede en revolte under hasthtagget #deletefacebook. Hvor foregik den? På Facebook! Det siger lidt om, hvem der ejer det offentlige rum.
Der vil komme reaktioner. De sociale medier vil få en mere begrænset måde at agere på, både legalt og i forhold til, hvad vi vil give dem lov til af datadeling eller overvågning. Vi skal bruge vores opmærksomhed på at være mennesker, ikke på at være marionetdukker, hvor andre trækker i trådene. Siden oplysningstiden har vi sat pris på vores selvbestemmelse, myndighed og autonome karakter. Alt det er under pres på grund af overvgågningskapitalisme og rovmarketing. Har vi lyst til, at den næste generation skal være slaver i informationens tidsalder?
Vi må være opmærksomme på, at få store aktører – tech‑giganterne – dikterer den måde, vi er sammen på. Vi skal ikke helt af sociale medier, men vi må have digital uddannelse i skolen, så vi kan forstå strukturer og dynamikker. Vi har under 15 års erfaring med de sociale medier. Lad os tage nogle af børnesygdommene, inden de bliver kroniske lidelser.
Vi må hver især se på, hvor meget værdi sociale medier giver os
Malene Charlotte Larsen, lektor og medieforsker på Aalborg Universitet.
I dag er det umuligt at tale om ’den analoge’ og ’den digitale’ verden som to forskellige ting. Vi lever i en gennemdigitaliseret verden, hvor det er op til den enkelte at finde ud af, hvilken rolle sociale og digitale medier skal spille i hverdagslivet.
Jeg ved ikke, om sociale medier og skærme i sig selv er dårlige. Vi må se på, hvad de bidrager med.
Debatten bliver ofte meget sort/hvid. Sluk eller tænd. Men for mig er det vigtigste spørgsmål, hvad det er vi giver de sociale medier og hvordan de er designet i forhold til, hvad de vil have os til at gøre. Jeg synes, vi skal lukke ned for den del, der handler om at kigge på reklamer.
Og ja, studier viser, at flere unge, som bruger sociale medier, føler sig ensomme. Men bliver man virkelig ensom af de sociale medier eller er det i virkeligheden sådan, at de, der i forvejen er ensomme tyer til sociale medier? Det er svært at finde ud af helt entydigt. Noget tyder på, at en aktiv brug af sociale medier giver en værdi, du interagerer og kommenterer. Men hvis du bruger det til at browse og kigge på hvad andre gør, så giver det ikke så meget værdi.
Fra min forskning ved jeg, at mange børn og unge har enormt meget værdi af de sociale medier. De får netvenner og er i stærke fællesskaber og får meget ud af at dele billeder med hinanden. Så er det jo dumt at lukke ned for det. Men jeg kan godt se, hvilke ’stormagter’, de unge står over for. Så der er en dobbelthed i det. Derfor skal vi være kritiske og snakke om, hvilke platforme, vi bør bruge. I fremtiden vil vi se, at der kommer et større fokus på, hvad de enkelte medieplatforme bidrager med – frem for blot at være en del af en stor masse, som bruger Facebook.