En kronik af lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Lars Sandbeck kritiseres i flere indlæg i Kristeligt Dagblad den 3. februar for at have misforstået Paulus.
Det kan man diskutere, men det er til gengæld sværere at være uenig med Sandbeck i de problematikker, som kronikken peger mod: I folkekirkens bekendelsesskrifter tales der om, at efter døden kommer nogle mennesker i Himmelen og andre i Helvede. Præster i den danske folkekirke begynder deres virke med at underskrive præsteløftet, og de kommer dermed til at skrive under på en teologi, som både de færreste præster og folkekirkemedlemmer egentlig tror på. Som ny præst i folkekirken indleder man dermed sit virke med at fyre en løgn af. Det er da ikke så godt!
I forhold til dette specifikke problem er der vel tre veje at gå.
1) Ingen forandring – at alle nye præster fortsat skal trykkes ind i en teologi om Himmel og Helvede, som for nuværende primært opretholdes på, hvad man kan kalde en folkekirkelig højrefløj.
2) En teologisk nyorientering i hele folkekirken – som Sandbeck lægger op til, kan man se på de kilder i kirkens tidlige tradition, som lægger vægt på passager i de bibelske tekster, som peger mod, at alle mennesker efter døden fortsat vokser nærmere en forening med Gud. Også de af os, som har lang vej igen.
3) En ændring af henholdsvis bekendelsesskrifternes og præsteløftets status – for eksempel i den svenske kirke opfattes bekendelsesskrifterne snarere som en vejviser og en rettesnor for præstens og kirkens videre teologiske tænkning. Hver af disse løsninger har givetvis fordele og ulemper.
Sandbecks kronik rejser dermed det mere grundlæggende spørgsmål, hvad det vil sige at være ”luthersk”.
Teologen Paul Tillich har peget på, at på Jesu tid stod den store strid mellem liv og død, på Luthers tid mellem synd og nåde og i moderne vestlig verden mellem mening og meningsløshed.
Den splittelse, som er kommet mellem Gud og hans skabning viser sig på forskellige måder til forskellige tider. Men hvis man som præst overtager de livsspørgsmål, som egentlig hører en anden tid til, kan man så stadig tale sandt om, hvem Gud er i dag? Står vi i dag i en situation, hvor vi er så langt fra Luthers kontekst, at vi for at fastholde det kristne budskab må gøre op med Luther?
På min årgang på Pastoralseminariet var netop dette at underskrive præsteløftet noget, vi diskuterede, og det blev opfattet som en vigtig begivenhed. Hvis jeg en dag skal underskrive folkekirkens præsteløfte, så håber jeg i al fald, jeg kan gøre det uden at skulle lukke det ene øje.
Det er i sagens natur svært at udtale sig skråsikkert i spørgsmålet om, hvad der sker med mennesker efter døden. Men uanset, hvilken side man står på i denne diskussion, så er der enighed om, at i centrum står en Gud, som kan overkomme al splittelse og ondskab. Og kommende præster bør med begge øjne åbne kunne gå ind i at udbrede dette budskab.
Simon Schmidt er ph.d.-studerende i teologi ved Lunds Universitet.