Det har længe været kendt i Tyskland, at mennesker med højrenationalistiske holdninger fylder godt ved demonstrationer mod regeringens corona-restriktioner. Det står ifølge politiske iagttagere også klart, at det højrenationale parti Alternativ for Tyskland (AfD) under coronakrisen har forsøgt at vinde støtter blandt de mange demonstranter, og politikere fra partiet har deltaget i protester uden at bære mundbind. Hidtil har ingen dog peget på en egentlig sammenhæng mellem det højrenationale parti og de høje smittetal i Tyskland, som har medført en nedlukning af det tyske samfund fra den 16. december.
Men det skridt tager et hold af tyske forskere tilsyneladende nu: hvor AfD står stærkt, har infektionstallene en tendens til at være højere, lyder konklusionen i en analyse fra forskere ved Institut for Demokrati og Civilsamfund (IDZ) i østtyske Jena.
”Vi blev overrasket over, hvor stærk indflydelsen gør sig gældende. Vi havde ikke forventet et så klart resultat,” siger sociolog og leder af projektet Matthias Quent til regionalavisen Freies Worts onlineudgave inSüdthüringen.de .
Han uddyber, at der er en stærk og statistisk betydelig sammenhæng mellem den aktuelle høje forekomst af corona-smittede og de valgkredse, hvor AfD ved forbundsdagsvalget i 2017 fik et stærkt valg. Sammenhængen er tydelig i samtlige 16 tyske delstater på nær Niedersachsen og bystaten Bremen. Især i østtyske Sachsen, hvor AfD ved valget fik mere end 25 procent af stemmerne, gør tendensen sig stærkt gældende, tilføjer Matthias Quent.
Konklusionen har vakt opsigt i flere tyske medier.
”Er AfD-fans mere tilbøjelige til at få corona?”, spørger Berlin-avisen Taz og citerer Sachsens kristendemokratiske ministerpræsident Michael Kretschmer for at sige, at virussen er blevet ”undervurderet” i den østtyske delstat.
Matthias Quent fra Jena advarer dog mod at se den første evaluering af forskernes resultater som bevis for, at folk, der stemmer på AfD, udgør en større smittefare. Korrelation (sammenhæng) er ikke det samme som kausalitet (årsagssammenhæng), betoner han.
”Der kan være andre faktorer, der forklarer de på samme sted eksisterende høje AfD-resultater og høje smittetal, uden at AfD-vælgere er ansvarlige for den højere forekomst,” siger han og peger på den stærkt varierende kvalitet af delstaternes sundhedssektor som en mulig forklaring.
Rapporten tager udgangspunkt i tesen om, at tilhængere af den corona-kritiske Querdenken-bevægelse ofte stemmer på AfD og i mindre grad overholder gældende sikkerhedsregler og dermed bidrager til spredningen af virussen i deres region.
Berlin-avisen Tagesspiegel har gået rapportens tal efter og konkluderer, at ”der faktisk er registreret et højt smitteantal pr. indbygger i mange AfD-højborge de seneste tre måneder”.
”Så der er bestemt ikke tale om isolerede tilfælde. Men naturligvis heller ikke om den eneste mulige forklaring,” konkluderer avisen.
Tagesspiegel kritiserer forskerne for at tage udgangspunkt i valget i 2017, som er længe siden. Men avisen gentager analysen ud fra stemmerne ved europaparlamentsvalget i 2019, og resultatet er stort set det samme.
Sociolog Alexander Yendell fra Leipzig-universitetet peger på en klar sammenhæng mellem tilbøjeligheden til at stemme på AfD på den ene side og dyrkelsen af konspirationsteorier og modstand mod corona-restriktioner på den anden side.
”AfD-vælgere føler sig særligt begrænsede af restriktionerne, og flertallet er imod de nuværende corona-beskyttelsesforanstaltninger,” siger han til Tagesspiegel.
”Der er undersøgelser af Querdenken, der viser, at der er særlig mange AfD-vælgere blandt deres tilhængere.”
Corona-skeptikere var imidlertid ikke en del af AfD’s målgruppe i begyndelsen af pandemien, men er først rigtigt blevet det nu under den anden bølge, viser et dossier fra Heinrich-Böll-Stiftelsen, som er politisk tæt på miljøpartiet De Grønne.
AfD’s forsøg på at vinde vælgere blandt corona-skeptikerne ses som udtryk for, at partiet har haft svært ved at finde sine ben under sundhedskrisen, hvor partiets mærkesag, flygtningepolitikken, er blevet trængt i baggrunden i den tyske offentlige debat.