Tidligere generalsekretær i Kirkefondet: Det er utilstedeligt at føre Aalholm-sagen i medierne

Er det rimeligt, at instanser, der skal behandle og måske træffe beslutninger i sagen, på forhånd udbasunerer meget stærke angreb på menighedsrådet i medierne, spørger Kaj Bollmann

Aalholm Kirke står fortsat tom, og gudstjenesterne er aflyst. – Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix.

Da Aalholm-sagen begyndte, blev jeg på grund af min baggrund som generalsekretær i Kirkefondet spurgt om sagen. I den forbindelse var jeg så uforsigtig at omtale menigheden som ”et frilandsmuseum for klassisk kirkefondskirkelighed”. Jeg brugte betegnelsen beskrivende, og det står jeg ved, for den form for menighedsopbygning, som stadig findes i Aalholm, er ellers stort set uddød.

Men i øvrigt mindes jeg med glæde samarbejdet med menigheden og dens præster. Derfor var jeg ikke helt forberedt på, at provst Finn Vejlgaard i sit meget skarpe angreb på det afgående menighedsråd ville bruge min lidt humoristiske betegnelse som et nedladende udtryk.

Dette fører frem til et spørgsmål, som meget få i debatten om sagen har berørt. Er det overhovedet rimeligt, at provst og biskop procederer sagen i offentligheden? Altså, at instanser, der skal behandle og måske træffe beslutninger i sagen, på forhånd udbasunerer meget stærke angreb på menighedsrådet i medierne.

Jeg har ikke nogen viden om eller holdning til, hvem der har mest ret i selve sagen, men det forekommer mig helt utilstedeligt at føre sagen i medierne. Jeg har for en del år siden som skolebestyrelsesformand været med til at fyre en skoleleder. I den sag fik vi strenge ordrer om ikke at udtale os i offentligheden overhovedet, ikke engang til forældre, om årsagen til og omstændighederne omkring fyringen. For sådan er det i personalesager. Og havde det været en kirkefunktionær, havde provst og biskop næppe heller kunnet gå ud i medierne på den måde, uden at få den pågældendes faglige organisation på halsen.

Nu er det et menighedsråd, det handler om. Mit spørgsmål er, om menighedsrådet er retsløst, fordi det er frivillige, det handler om. Burde provst og biskop egentlig ikke være inhabile i den resterende behandling af sagen? Til gengæld har jeg respekt for, at sognets to præster i det mindste har undladt at udtale sig om sagen. Gad vide, om de har fået besked af biskop og/eller provst om ikke at udtale sig.

Kaj Bollmann, sognepræst, tidligere generalsekretær i Kirkefondet