DA FRANCISCO de Orellana bevægede sig op af Amazonfloden i 1541 i et forsøg på at nå frem til flodens kilde, var han formentlig fuld af spænding og forventning. Et eventyr lå foran ham. Han ville sikkert være blevet skuffet, hvis han havde mødt en ekspedition fra den modsatte retning, der allerede havde kortlagt den komplette strækning. Måske ville han endda have opgivet projektet og vendt om.
Det samme kan man formentlig forstille sig om andre eventyrere såsom Roald Amundsen og David Livingstone. Man motiveres ofte af at undersøge uudforsket land.
Sådan er det også på en arbejdsplads. Der er stor motivation forbundet med at innovere og finde på nye løsninger. Men sjældent vil disse idéer være nye. Vi er mange mennesker på kloden og mange erfarne medarbejdere ansat i de fleste virksomheder. Så de fleste nye idéer er ofte ikke nye. Derfor vil initiativer på en arbejdsplads ofte blive mødt med ”det har vi prøvet før”. Og herefter kan det være vanskeligt at bevare motivationen.
DILEMMAET ER VANSKELIGT at løse. På den ene side bør erfaring i en organisation kunne komme alle til gavn. For eksempel er det væsentligt ikke at begå samme fejl hele tiden. Og det er heller ikke rimeligt, at erfarne medarbejdere skal skjule deres erfaring for ikke at ødelægge den gode stemning.
På den anden side kan erfaring demotivere de andre medarbejdere. Men dilemmaet kan mindskes ved at udrede forfejlede opfattelser af kreativitet og organisation.
Kreativitet kan ifølge forskeren Margaret Boden opdeles i to kategorier. På den ene side findes historisk kreativitet, som er den type kreativitet, der ændrer verden, for eksempel nye opfindelser. På den anden side findes psykologisk kreativitet, der opstår, når mennesker gør ting, som er nye for dem selv, men ikke nødvendigvis for verden.
Vi ved, at psykologisk kreativitet virker motiverende og er en betydningsfuld bestanddel af mange menneskers dagligdag. Historisk kreativitet opstår derimod sjældent. Folk, der har arbejdet mange år på en arbejdsplads, vil opdage, at ting gentager sig. Udviklingen er ikke lineær, men snarere spiralformet. Ligesom mode. Eller kunst. Organisationer akkumulerer ikke viden, som det sker inden for astrofysikken eller kortlægning. De samme udfordringer opstår i nye former og kontekster.
Jagten på nye løsninger og opdagelser kan motivere folk til de mest utrolige ting. Opdagelsesrejsende får forfrysninger i den arktiske kulde eller overlever med nød og næppe tropiske sygdomme i jagten på det nye.
Medarbejdere putter uanede mængder energi i at finde nye løsninger på tilbagevendende problemer. Denne kilde til motivation er så vigtig, at den trumfer forenklede forestillinger om organisatorisk viden, hvor der kontinuerligt bygges oven på andres erfaringer. Derfor må både erfarne og uerfarne medarbejdere have mulighed for at indgå i sammenhænge, hvor de føler, at de er opdagelsesrejsende snarere end passagerer.
Dette betyder konkret, at der må gives plads til, at medarbejdere kan gå ad stier, som for dem er nye, selvom de tidligere er betrådt af andre. For det andet må erfarne medarbejderes motivation tilgodeses ved at lade dem søge nye stier frem for at indtræde i rollen som den ældre vise.
Mikkel Snorre Wilms Boysen er ph.d. og lektor ved Professionshøjskolen Absalon.