Prøv avisen
Mediekommentar

Kurt Strand: Et ”like” er ikke bare et ”like”

Kurt Strand, mediekommentator og journalist. Foto: Martin Slottemo Lyngstad/Ritzau Scanpix

Af Kurt Strand

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Et tryk på tommeltotten udtrykker et ”like”; noget, jeg synes godt om. Hvad det præcis er – om det er substansen i et indlæg, skribenten eller noget helt tredje – siger tommeltotten ikke noget om. Nuancerne er væk, og ofte er det også så som så med eftertænksomheden, skriver Kurt Strand

Det skulle være så godt. Udvide vores muligheder for at diskutere med hinanden. Og ikke mindst give mennesker selv i verdens fjerneste egne en stemme.

Nogenlunde sådan kan plusordene fra dengang – for 15 år siden – da Facebook så dagens lys blandt en gruppe studerende i Boston sammenfattes. Blandt dem den sidenhen globalt udskældte topchef Mark Zuckerberg, som formentlig heller ikke selv havde blik for, hvad det var, han var med til at sætte i gang.

Resten er en historie fyldt med skandaler om overvågning, manglende datasikkerhed og en omkalfatrende indflydelse på, hvordan demokratiske systemer fungerer. Eller ikke fungerer. For med skabelse af såkaldte ekkokamre, hvor ingen bliver forstyrret af nuancer eller modspil til vedtagne ”sandheder” er truslen mod demokratisk dialog og debat blevet temmelig håndgribelig.

En vigtig ingrediens er en lille, opadvendt tommeltot; hvid på blå baggrund i de nuancer, som Facebook også bruger i sit logo. Tommeltotten har nemlig – siden den blev introduceret for godt ti år siden – vendt op og ned på den måde, vi kommunikerer og diskuterer med hinanden på.

Et tryk på tommeltotten udtrykker et ”like”; noget, jeg synes godt om. Hvad det præcis er – om det er substansen i et indlæg, skribenten eller noget helt tredje – siger tommeltotten ikke noget om. Nuancerne er væk, og ofte er det også så som så med eftertænksomheden.

Tilmed kommer et på overfladen uskyldigt ”like” med usynlige algoritmers hjælp til at støtte, forstærke og udbrede synspunkter, der i forvejen har stor gennemslagskraft. Det gælder ikke bare på Facebook, men på alle sociale medier, som i forskellige varianter har ”like”-funktioner. Og som af uigennemskuelige årsager fremmer især ekstreme og højtråbende synspunkter.

Derfor skal vi lære at tænke os om, før de virtuelle tommeltotter bliver aktiveret. Vi skal dannes og uddannes i brug af sociale medier for at forstå betydning og konsekvens af tilsyneladende uskyldige handlinger. Hvorfor det er nødvendigt, er tydeligt påvist i en DR2-dokumentar, ”Hængt ud på nettet”, i august 2017. Dén viser, hvordan unge mobber hinanden uden at forstå, at der er et levende menneske i den anden ende af en nedsættende kommentar. Og at det ikke nødvendigvis bliver opfattet som en ond handling at ”like” noget, der har til hensigt at håne, spotte eller latterliggøre.

Heldigvis vokser opmærksomheden om behovet for digital dannelse. Et godt skridt er taget med bogen ”Like”, som et digitalt dannelsesprojekt på Københavns Universitet lancerede torsdag i sidste uge. Bogen gennemgår en række af de sociale mediers skyggesider og giver tillige konkrete råd til ordentlig opførsel på nettet. Den er målrettet folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelserne, men der er ingen tvivl om, at der også er en masse at forstå for os, der for længst har passeret kørekorts- og myndighedsalder.

For eksempel at et ”like” ikke bare er et ”like”.

Bogen ”Like” kan downloades gratis på www.digitaluddannelse.org.